Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 68. Kong Kristian V’s Norske Lov. 155
Lovens Hovedforfatter, Rasmus Vinding (1615—1684),
Professor i Græsk og senere i Historie ved Kjøbenhavns
Universitet, fungerede en Tidlang som Medlem af Højesteret og det
kongelige Kancelli og var 1670—77 Referendar i Høiesteret.
Nogen særlig Belønning for sit betydningsfulde Arbeide vides
han aldrig at have erholdt. Dog indskrænker sig hans
Forfatterskab nærmest til Lovbogens iste Bog (om Retsvæsenet og
Processen), 3die Bog (om Kjøbstads-, Landbo- og Familieforhold),
5te Bog (Obligations- og Arveret) samt dens 6te Bog
(Strafferetten), idet 2den Bog (Kirkeretten) væsentlig skyldtes geistlige
Medarbeidere, og 4de Bog (Søretten) var redigeret af Peder
Scavenius (1623—85), juridisk Professor ved Kjøbenhavns
Universitet, Generalprokurør og Assessor i Høiesteret. Ved Siden
af disse tvende havde den ovennævnte Peder Lassen (1606—81),
Assessor og senere Justitiarius i Høiesteret, den betydeligste
Andel i Værket. Kilderne1 for dette vare i første Haand den
ældre danske Lovgivning, især det 16de og 17de Aarhundredes
Recesser og Ordinantser og af Landskabslovene fortrinsvis Jydske
Lov, dernæst for enkelte Stykker af 4de Bog, hvis Hovedkilde
var Frederik IPs Søret, den svenske Sølov af 1667 samt i
endel Punkter, tilhørende spredte Kapitler i Lovbogen, den
ældre norske Ret. Desuden sees den danske Retspraxis i
væsentlig Udstrækning at have øvet Indvirkning. Omvendt
benyttedes fremmed Ret umiddelbart kun i ringe Omfang. Naar
ikke desto mindre en Række af Lovens Bestemmelser stamme
fra kanonisk, romersk og tydsk Ret, er det, fordi denne
Indflydelse allerede havde gjort sig gjældende i den ældre
Lovgivning. Paa den anden Side forholdt Lovkoncipisterne sig
ligeoverfor sine Kilder meget frit og foretog ikke faa Omdannelser.
Navnlig er det i saa Henseende at mærke, at de statsretslige
Teksterne af Kong Kristian V’s Danske Lov og Lovens Udgivelse, i «Ugeskrift
for Retsvæsen», 1878, samt i Særtryk fra samme Aar. En Udgave af samtlige
Forarbeider er under Forberedelse.
1 Aube rt 1. c. S. 127—176’ jfr- Chr. Brorson: Forsøg til den første
(anden o. s. v.) Bogs Fortolkning i Christian V’s danske og norske Lov og de
ældre Loves Bestemmelser, Kjøbenhavn 1793—1800; Kolderup-Rosenvinge:
Bidrag til Fortolkningen af Christian V’s Lov ved Hjælp af vore gamle Love
etc., i Nyt juridisk Arkiv VII og VIII; se ogsaa Kofod-Ancher i Fortalen til
Arnesens islandske Rettergang, Kjøbenhavn 1762, samt V. A. Secher’s
nedenfor anførte Udgave af selve Loven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
