Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 7°- Luvbøgernes Furhold til den jævnsides Lovgivning. j^cj
dre følgerigtig Fremdragen af Lovbud, hvilke en strengere
Betragtning vilde have henregnet blandt de «foranderlige».
Omvendt mangler det heller ikke paa mindre velgrundede
Udeladelser. Uagtet Danske og Norske Lov ikke som den svenske
indeholdt noget særskilt Afsnit om Handel, havde de dog med Ret
indtaget udførlige Bestemmelser om Vexler, medens Sveriges
Riges Lov overlod denne vigtige Gjenstand til Regulering
gjennem Økonomilovgivningen. Heller ikke Søretten, der i Danske
og Norske Lov indtager 4de Bog, fandt i den svenske Lovbog
Optagelse. Derimod brød man saavel i Sverige som i Norge
med den ældre Ordning, der fordelte det almindelige Lovstof i
en Lands og en Stads- eller Bylov. Følgende Danmarks
Exempel, hvis talrige ældre Stadslove ligeledes havde maattet
afgive sine Bestemmelser af mere alment Indhold til den fælles
Lovbog, navnlig dennes ßdie Bog, erholdt man ogsaa i Norge
og Sverige nu en enkelt, for Landet og Stæderne fælles
Lov-kodifikation. Men herved var rigtignok paa den anden Side at
mærke, at de mange, Politi- og Økonomilovgivningen tilhørende
Lovbud, som ikke omfattedes af Lovbøgerne, netop fortrinsvis
angik Stæderne. Det samme gjaldt de regulerende og lokale
Anordninger, vedkommende Enkelthederne i Kommunal
væsenet. Endelig maa i denne Forbindelse ligeledes nævnes den
lange Række af saakaldte Privilegier, hvorved forstodes Love,
der i visse Personers, Korporationers, Stænders eller Kommuners
særlige Interesse unddrog de saaledes begunstigede fra Rigets
almindelige Ret. Ogsaa disse faldt ifølge sin Art og Fortalernes
udtrykkelige Redegjørelse udenfor Lovbøgernes Ramme1.
Megen Drøftelse fremkaldte i Sverige Spørgsmaalet om,
hvorvidt Landets statsretslige Love burde optages i Lovbogen.
Enden blev, at alt herhen hørende udelodes, og 1734 Aars Lov
indeholder derfor, i Modsætning til de ældre Landslove, ingen
Kongebolk. Med Undtagelse af enkelte Artikler, der hentedes
ud af Kongeloven, optoges denne betydningsfulde Gren af
Lovgivningen heller ikke i Danske og Norske Lov. Ligeledes vare
de tre Lovbøger enige om principielt at udelukke alt
vedkommende Statsforvaltning, Skattevæsen og Mi li tærvæsen.
Derimod forholdt man sig i Sverige atter forskjelligt fra i Dan-
1 Jfr. om de hidhørende Spørgsmaal de udførlige Fremstillinger hos Scheel
1. c. I S 54—60 og Aubert 1. c. S. 181 —196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
