Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 § 71 Lovbøgernes stedlige Omraader.
des i det egentlige Danmark, blev dansk Ret og saaledes ogsaa
Kong Kristian V’s Lov indført ved Lov af 16 Febr. 1866.
Omvendt forblev Lovbogen ogsaa gjældende i de samtidigt til de
tydske Magter afstaaede Dele af Ribe Stift (de saakaldte
slesvigske Enclaver). Men efter hvert som det tydske Riges
Retsenhed drager stedse flere Emner ind under en fælles Lovgivning,
have disse ældre Retsforhold i Slesvig tabt i praktisk Betydning.
Navnlig afløste den tydske Handelslovbog allerede i 1867
Søretten i Danske Lov. 1
Et Forhold, der lignede det, hvori Sønderjyllands
Retsforfatning kom til at staa ligeoverfor Danske Lov, fandt for
Islands Vedkommende Sted ligeoverfor Norske Lov. Denne
indførtes aldrig i sin Helhed paa Øen, hvis retslige Tilstande der
for endnu i vore Dage ere vedblevne at hvile paa den i de fleste
Emner stærkt forældede Jonsbog. Derimod søgte man i det
18de Aarh. at afhjælpe de værste Misligheder dels ved at aabne
Adgang til subsidiært at benytte Norske I iOv som Retskilde
eller som det hed, «at consulere den norske Lov, naar den
passer sig» (Reskr. 19 Febr. 1734), dels ved stykkevis at gjøre den
udtrykkelig gjældende. To Reskripter af 2 Mai 1732 og 19 Febr.
1734 indførte saaledes i stor Udstrækning norsk Proces- og
Kriminallovgivning; derpaa fulgte ved Reskr. af 17 Febr. 1769 den
norske Arveret, ved Reskr. af 28 Marts 1776 Odelsretten og ved
Frdn. af 17 Nov. 1786 § 7 Vexelretten, ligesom endnu en
Kancelliskrivelse af 13 April 1822 udtalte, at de for Norge før 1814
udkomne Love og Anordninger i Henseende til
Rettergangs-maaden overhovedet maatte ansees gjældende paa Island.
Subsidiært befulgtes i den kirkelige Praxis saavel Lovbogens 2den
Bog som Kirkeritualet af 1685. Men ogsaa i en Række andre
Emner banede sig, især gjennem de fra sine Studieaar ved
Kjøbenhavns Universitet hjemvendende Jurister, danske og norske
Retsprincipper en stedse bredere Vei, og Usikkerheden om, hvad
1 Om de indviklede Forhold, hvori Hertugdømmet Slesvig i Henseende til
Retskilder har befundet og tildels endnu befinder sig, se Scheel 1. c. S. 93 ff.,
jfr. S. 481 ff.; Aubert 1. c. S. 58—60; Holtzendorffs Encyklopædie (2den
Udgave), S. Iioo; Goldschmidt. Handelsrecht I S. 163; F. Kri eger,
Grundlag, S. 149 ff.; sammes: Den slesvigske Privatrets specielle Del (1855);
Stemann, Geschichte des öffentlichen und Privatreehts Schleswigs, II S 160—61,
3x2—13; jfr. sammes Danske Retshistorie, S. 60—65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
