- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
158

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

iS8

§ 73- Kriminal- ug Pruceslovgivning. 172

Foranstaltninger til Fremme af lovkyndig Videnskabelighed,
allerede i det 17de Aarh. besad en juridisk uddannet Embedsstand,
hvilket Danmark og Norge i Virkeligheden først erholdt
Hundrede Aar senere, idet der fra 1732 af paabødes at holde
Forelæsninger over indenlandsk Ret ved Kjøbenhavns Universitet,
og Frdn. af 10 Febr. 1736 indførte juridisk Embedsexamen som
Betingelse for at beklæde Dommerstilling eller at praktisere som
«Prokurator» for andre.

I selve Retsorganisationen er man i samtlige
skandinaviske Lande skreden frem mod Forenkling og færre Instantser.
Allerede under Struensees Styrelse ophævedes saaledes adskillige
i Kjøbenhavn virkende Særdomstole, i hvis Sted oprettedes
Hof- og Stadsretten (Frdn. af 15 Juni 1771). I Norge
afskaffede Frdn. af 11 Aug. 1797 saavel Overhofretten som
Lag-thingene og Lagmandsembederne samt i Byerne Raadstueretterne.
Istedetfor alle disse fik man Stiftsoverretterne som almindelig
Melleminstants. Paa Island ophævedes ved den vigtige Frdn.
af 11 Juli 1800 ikke alene Lagthingene, men ogsaa selve
Althinget, hvis Virksomhed i det sidst forløbne Aarhundrede
nærmest havde indskrænket sig til en under den danske Høiesteret
staaende Overdomstols. En Landsoverret, hvorfra der ligeledes
kunde appelleres til Høiesteret i Kjøbenhavn, traadte istedetfor de
bortfaldne Retter. Endelig tog man ogsaa for Danmarks
Vedkommende det tilsvarende Skridt, idet Frdn. af 25 Jan. 1805
afskaffede baade de ældgamle Landsthing og Stædernes
Raadstue-retter og istedet for disse som Melleminstants indsatte tvende
Landsoverretter, den ene med Sæde i Kjøbenhavn og i Forbindelse
med den derværende Hof- og Stadsret, den anden i Viborg.
I Sverige skede en Forkortelse af Domstolsrækken ved kgl.
Frdn. af 18 April 1849, der ophævede Lagmandsretterne og
Stædernes Kæmnerretter samt gjorde Raadstueretterne til
almindelige Underretter i Stad og Hofretterne til eneste,
almindelige Melleminstants. Paa den anden Side er der ved Frdn. af
28 Febr. 1845 for Kjøbenhavn oprettet en særegen
«Kriminal-og Politiret» og ved Lov 19 Febr. 1861 en «Sø- og
Handelsret» samt ved Lov af 17 Marts 1866 for Kristiania en
særskilt Byret. Saavel fra disse tre som fra Kjøbenhavns
Hof-og Stadsret appelleres der direkte til vedkommende Høiesteret.
Sluttel ig tilføies, at Jury væsenets Indførelse i Norge nys har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free