Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 75- ’)en økonomiske Lovgivning.
og som kun delvis rettedes ved Frdn. af 5 April 1811, er den
tilsvarende svenske «Bördsrätt, - hvis Udøvelse for Landdistrik
ternes Vedkommende var bleven nøiere bestemt ved Frdn. af
13 Juni 1800, bleven ophævet ved Frdn. af 21 Dec. 1857 og
2 2 Dec. 1863. Norsk Lov af 21 April 1888 om Statsborgerret
indeholder tillige Bestemmelser om Udlændingers Adgang til at
erhverve fast Eiendom.
Forøvrigt har den senere Lovstiftning ogsaa inden forskjellige
andre, Civilretten tilhørende Omraader, fremkaldt en udover
Lovbøgernes Standpunkt gaaende Udvikling, omend ingenlunde i en
Udstrækning, der endog blot tilnærmelsesvis kunde gjøre de
saaledes fremkomne Love egnede til at betragtes som løfterige
Forarbeider for nye Civillovbøger. I Sverige og Danmark er
saaledes f. Ex, Tyendelovgivningen bleven fornyet ved svensk
«Legostadga for husbonder och tjenstehjon» af 23 Nov. 1833
og dansk Lov af 10 Mai 1854. Skrifteiendomsret, som i
Danmark og Norge først anerkjendtes ved Frdn. af 7 Jan. 1741
(jfr. dansk Frdn. af 7 Mai 1828 og norsk Lov af 13 Sept. 1830),
i Sverige ved dets ældste Trykkefrihedsforordning af 2 Dec. 1766
er i alle tre Lande bleven udviklet og bestemt ved nye Love,
der findes nærmere omtalte i Retsencyclopædiens 2det Bind S. 444,
og hvortil nu ogsaa svare de den kunstneriske Eiendomsret
sikkrende Love, som behandles sammesteds S. 453.
§
Den økonomiske Lovgivning.
Den økonomiske Lovgivning i snævrere Forstand har,
i Modsætning til Formueretten, i den her omhandlede Periode
undergaaet meget betydningsfulde Vexlinger i Henseende saavel
til ledende Principper som til særligt Indhold. Under og nær
mest efter Kodifikationsarbeidernes Udførelse syslede man i
Danmark og Norge især med Forsøg paa at forbedre Bøndernes og
Landbonæringernes Kaar. 1 Norge udkom mellem Danske og Norske
Lovs Emanation de vigtige Frdnr. af 4 Marts 1684 og 5 Febr. 1685,
der blandt andet fastslog et lavt Maximum for Leieafgifter af
Jordeiendom, hvorhos Norske Lov selv gik det haarde Skridt videre
at belægge de Jordeiere, der personlig brugte mere end én Gaard
med dobbelte Skatter for det overskydende Antal. Dette stærke
Nordisk Retsencyklopædi, 1, i. I ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
