- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
163

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 75- Den økonomiske Lovgivning. 163

sig til den adelige Skattefrihed for saakaldet «frälsejord». Ved
Kong Gustav III’s «Forenings- och Säkerhetsakt» af 1789 og en
Rigsdagsbeslutning af 1810 ophørte imidlertid denne Skattefrihed
som Privilegium for Adelen, idet den gik over til en reel
Egenskab ved de betræffende Jordeiendomme, hvilken ikke tabtes ved,
at disse kom i uadeligt Eie. Desuden ere at mærke de
ogsaa i Sverige udstedte Opmuntringer til Opdyrkning af ny Jord
(f. Ex. Frdn. af 8 Marts 1770 og kgl. Brev af 11 Juli 1780)
samt Frdn. af 13 Juni 1800, der aabnede Leier af Jord Adgang
til ved Leiekontraktens Indførelse i offentlig Protokol at sikkre
sig mod Anvendelse af Sætningen «Kjøb bryder Leie». Under
3 Juli 1806 ophævedes Bøndernes Livegenskab i svensk Pommern.

Iøvrigt herskede paa det næringslovgivende Omraade under
Størstedelen af forrige Aarh. i alle tre Lande Beskyttelses- og
Monopoliseringssystemet. Først henimod Aarhundredets Slutning
indtræder et begyndende Omslag, hvilket især i Danmark og
Norge aabenbarer sig gjennem den friere Toldforordning af
i Febr. 1797 og den vigtige norske Skovforordning af 22 April
1795.1 Ogsaa de svenske Forordninger af 21 Febr. 1789 og
i Aug. 1805 gav Skoveieren udvidede Friheder i sin Benyttelse
af Skoven, hvorimod den tilsvarende, endnu gjældende danske
Frdn. af 27 Septbr. 1805 fremdeles paalagde ham meget
betydelige Indskrænkninger. Overhovedet var det først langt ned i det
indeværende Aarh., at FYihandelsprincipperne opnaaede en mere
indgribende Indflydelse paa Lovgivningen. Herom henvises til
Retsencyclopædiens 5te Bind S. 300 ff. Af nyere, større Love,
tilhørende Næringslivets udstrakte Felt, skal her alene mindes
om de norske Haandværkslcve af 15 Juli 1839 !5 Juni 1881,
d. Næringslov af 29 Dec. 1857, sv. Frdn. om udvidet
Næringsfrihed af 18 Juni 1864, tildels ændret ved Frdn. af 23 Septbr.
1887, n. «Søfartslov» af 24 Marts .1860, sv. «Sjölag» af 23 Febr.
1864, sv. «Fiskeristadga» af 29 Juni 1852, d. Lov «om
Sø-næringen» af 19 Febr. 1S61, d. Lov om Fiskeri af 5 April 1888,
n. Skovlov af 22 Juni 1863, sv. Frdn. om «de allmänna skogarne
i riket» af 29 Juni 1866, sv. «Jagtstadga» af 21 Oktbr. 1864,
den saakaldte «Mellemrigslov» af 11 April 1874 om Norges og

1 Et Par Reskripter af 10 April 1761 antyde endnu blot en gryende
Ændring i Anskuelserne.

11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free