- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
174

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

[ -jQ

$ 77. Arter af gjældende, skrevne Retskilder. \ j j

flere Autoriteter. Den sidste Expeditionsmaade har fortsat sig
til Nutiden. Især tilkjendegives kgl. Resolutioner af rent
administrativt Indhold i Norge og Danmark fremdeles som oftest
de underordnede Embedsmænd gjennem Departements-
(Minister ial-) Sk r i velser. I Sverige sker derimod ogsaa
Udfærdigelsen af denne Art Resolutioner under Kongens egenhændige
Underskrift.1

5) Paa den anden Side udstedtes der fra Regjeringskollegierne
ogsaa Breve, der ikke bragte kongelige Beslutninger, men
vedkommende Embedsværks egne Paalæg og Afgjørelser. Saadanne
Befalinger udfærdigedes i stort Antal i Kraft af den almindelige
Myndighed, som Kongen enten udtrykkelig havde overdraget
Kollegierne at udøve i deres eget Navn, eller hvis Udøvelse de
traditionelt hævdede. Dog gjaldt dette egentlig blot i
administrative Spørgsmaal, og naar Kollegierne, som det i
Danmark-Norge undertiden hændte, overskred denne Grænse, maa i
Tilfælde den stadfæstende Retssædvane blive at paaberaabe til
Fordel for Gyldigheden af deslige Paabud.

Ogsaa i Nutiden er det saavel i Norge og Danmark som i
Sverige fast Regel, at det ved kgl. Instruktion eller ved Lov
overdrages de høiere, centrale Myndigheder at fatte bindende
Beslutninger i Emner, der særskilt underligge dem. Saaledes
udsteder navnlig den Norske Regjering i Kristiania ifølge
Grundloven en betydelig Mængde Retsbud af sidstnævnte Art
(saakaldte «høieste Resolutioner>■), og en lignende selvstændig
regulerende og administrerende Evne er i Norge og Danmark
henlagt til Cheferne for de enkelte Departementer (Ministerier), der
udøve den gjennem Udstedelse af «Bekjendtgjørelser», «Kundgjø
reiser», «aabne Breve», «Plakater», «Instruxer», «Reglementer»,
«Cirkulærer» o. a. desl. I Danmark pleier man atter at sammenfatte
denne Art Udfærdigelser under den fælles, om end ikke egentligt
tekniske Betegnelse «ministerielle Anordninger». De svenske
Departementschefer ere derimod i Regelen ikke i Besiddelse af
selvstændig besluttende Myndighed, hvilken til Gjengjæld ifølge

1 Larsen 1. c. S. 15; Scheel 1. c. S. 62 — 63; Deuntzer 1. c. S. 5, 7:
Raben i us, Handbok i Sveriges gallande Forvaltningsratt (Upsala 1866—73)

I S. 19—20; Naumann 1. c II S. 195. Om Benyttelsen i Sverige i noget ældre
Tid af saakaldet «ITandbref», udfærdiget af en Minister paa Kongens Befaling,
men uden kongelig Underskrift, se Naumann 1. c

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free