Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
§ 85. Sædvanerettens Theori. 192
dermed uoverensstemmende Rets.sædvane, følger vistnok allerede
af det almindeligt gjældende Forhold mellem ældre og yngre
Retsbud, og de mere tilsyneladende end virkelige Undtagelser
herfra, som kunne anføres1, ere af ringe Betydning. Hvad
angaar det omvendte Spørgsmaal, hvorvidt en yngre positiv
Rets-sædvane formaar helt eller delvis at sætte et ældre, skrevet Lov
bud ud af Kraft (consuetudo abrogatoria), saa afvises det af den
svenske Jurisprudents med en simpel Henvisning til det
ovenanførte Sted af Sveriges Lov, der udtrykkelig indskrænker
Sædvaners Anvendelse til det Tilfælde, at skreven Lov ei findes2.
For den danske (og norske) Rets Vedkommende læres det
ligeledes af de fleste, at en mod Loven stridende, omend yngre
Sædvane regelmæssig maa blive at betragte og behandle som en
Retsstridighed.3 Men mod denne Anskuelse turde det dog kunne
indvendes, at en Underkjendelse fra Domstolenes Side af en i det
praktiske Liv ad Sædvanens Vei gjennemført, nyere
Retsbetragt-ning vilde være en tilbagevirkende Tvangsforanstaltning saavel
ligeoverfor den i vedkommende Forhold virksomme
Retsbevidsthed som navnlig tillige overfor de ydre Kjendsgjerninger, hvori
den i det enkelte Tilfælde har afsat sig. Heller ikke kan det
historiske Faktum, at store Dele af den dansk-norske Ret i
Virkeligheden ogsaa under de nyere Lovbøgers Herredømme ere
bleven ændrede gjennem Sædvaneret, som det synes, med Føie
benægtes.4 Endelig ere de fleste Forfattere tillige enige om, at
en sædvanemæssig Undladelse af at praktisere en skreven Lov
(desuetudo) under ingen Omstændigheder kan tillægges Evne til
at ophæve denne5; men ogsaa dette Spørgsmaals Besvarelse
afhænger af, hvor megen Vægt man i det enkelte Tilfælde
1 Se især Scheel 1. c. S. 169 f.
2 Saaledes fremdeles Montgomery 1. c. S. 62; jfr. ogsaa Nordling 1. c.
S. 27; Schrevelius 1. c. .S. 39; Nehrmann 1. c. § 35.
3 Larsen 1. c. S. 61; Scheel 1. c. S 172 ff.; Deuntzer 1. c. S. 34 ff.
4 Jfr. Aubert 1. c. S. 77 f,. hvilken Forfatter overhovedet, skjønt han ikke
direkte behandler Theorien om Loves Forandring og Afskaffelse ved nyere
Sædvane, i sin Opfatning af hele dette Emne sees at gaa ud fra et mere
historiskgenetisk Synspunkt end de danske Jurister, der til Gjengjæld stærkere fremhæve
de dogmatiske Hensyn.
5 Se især Scheel 1. c. S. 173; Deuntzer 1. c. S. 36; dog er Larsen
1. c. S. 55 — 56 af modsat Mening, og med ham synes ogsaa Aubert at
samstemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
