Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 86. Sædvanerettens Udvikl, gjennem Lovkyndighed og Retspraxis. Kij
kyndiges gjennem Domsafsigelserne fastslaaede
Lovfortolkninger været. Det ligger i selve Sagens Natur, at den Retning,
hvori et Lands retslige Udvikling bevæger sig, for en væsentlig
Del maa blive afhængig af den Forstaaelse, som Domstolene
lægge i Lovene, og den Anvendelse, de i Henhold hertil give
dem. Med Hensyn paa Enkelthederne vil dette sige, at de
særskilte Lovbud i særdeles mange Tilfælder først faa sit Indhold
eller sin Begrændsning nøiere bestemt gjennem Domstolenes
Drøftelse deraf. Herved fremkommer imidlertid endnu ingen
Sædvaneret. Dels gaar jo nemlig den judicielle Undersøgelse af
et Lovbuds Indhold først og fremst ud paa at finde Lovgiverens
egen Mening, og det saaledes udbragte Resultat kommer følgelig
netop til at hvile umiddelbart paa den skrevne Lov som saadan;
dels besidder den til Overveielser og Fortolkning støttede
Lovanvendelse i og for sig ingen anden Retsnødvendighed end den,
der er begrundet i selve den kyndige Forstaaelse. Bliver denne
ved voxende Indsigt en anden, maa principielt ogsaa Lovens
Anvendelse blive at forandre. En saadan Vexling i Opfatningerne
vil dog i Virkeligheden kun i de forholdsvis sjeldnere Tilfælder
indtræde. Den omhyggelige Udredning af de foreliggende
Rets-spørgsmaal, paa hvilken Domstolene ved enhver Anledning
maa bygge sine Domsafsigelser, meddeler de retlige Synsmaader,
som derigjennem gjøres gjældende, — navnlig naar de udgaa
fra en overordnet og anseet Ret — en umiddelbar Autoritet,
der vistnok efter sin Art blot er veiledende, ikke bindende, men
som dog paa Grund af den benyttede Bevisførelses egen Styrke
dels vil tjene som fremtidig Rettesnor i lignende Fald og dels af
de underordnede Retter modtages som sagkyndig Undervisning.
Herved danner der sig efterhaanden inden Domstolsrækken med
Hensyn paa Opfatningen af de enkelte Emner en Tradition, der
under Navn af Retspraxis eller Præjud ikat ret spiller en
betydningsfuld Rolle i Lovanvendelsen, uagtet heller ikke dens
Be-følgelse er et tvunget Udslag af Retsnødvendighed, men blot et
sikkret Resultat af fri, videnskabelig Drøftelse. Imidlertid er der
til den virkelige, gjennem Retspraxis fastslaaede
Sædvaneret herfra kun et kort Skridt, der i mange Tilfælder
saagodtsom ubevidst1 tilbagelægges. Idet nemlig det under Lovene
1 Jfr. Aubert 1. c. S. 78.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
