Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223 § 93- NTye Loves Anvendelse paa tinglige Rettigheder.
legale Panterettigheder. Derfor kunne nye Love, som forandre
Prioritetsordenen, ikke gives Anvendelse til Skade for ældre
Panterettigheder.1
c) Derimod kan Lovgivningen med bindende Virkning for
Eierne og Besidderne af allerede stiftede Brugs- og
Panterettigheder indskrænke Eierens eller Rettighedshaverens Frihed til at
benytte Eiendomsgjenstanden. Eierens Raadighed over denne er
nemlig ikke absolut, men kun en Frihed til at benytte den paa
enhver i Lovgivningen ikke forbudt Maade2. Hvorvidt dette
gjælder ogsaa, naar Forbudet rammer den Slags Benyttelser, for
hvilke Gjenstanden væsentlig egner sig, saaledes at den herved
taber i alt Fald den allerstørste Del af sin Værdi, har været
omtvistet i Norge, men er nu antaget af Høiesteret.3 Den
Grundsætning, at Love ikke maa gives tilbagevirkende Kraft, er
ikke engang til Hinder for, at en ny Lov paalægger Eierne af
allerede opførte Bygninger at foretage saadanne Forandringer med
dem, som det Offentliges Tarv antages at kræve. Bestaaer
Forandringen i en Borttagelse af Bygninger eller Dele af samme,
vil dog Eieren i Reglen kunne kræve Erstatning, medmindre
Grunden er, at han har ladet dem forfalde.4
d) Som Følge heraf maa nye Love om Naboretsforhold strax
komme til Anvendelse paa disse, medmindre de allerede før ere
ordnede ved Overenskomst, Testament eller Hævd. I
Almindelighed læres ogsaa, at det samme gjælder, hvor Forholdet er
ordnet ved Dom.5
e) Ligeledes kan Lovgivningen uden Brud paa
Grundsætningen omordne det lovbestemte Forhold mellem Sameiere
gjennem Regler, der vel formindske disses Raadighed over
Gjenstanden, men blive lige for Alle, eller hvis deres Rettigheder ere
forskjelligartede, ikke blive til Skade for nogen af dem.6
1 Aschehoug, III 156—161; Ørsted’s Haandbog, I 244—246; Scheel,
I 314—316.
2 Ørsted’s Afhandling om Eiendomsrettens første Grunde i Eunomia,
Bind I.
3 Norsk Retstidende 1889, S. 707.
4 Aschehoug, III 76- 77 og 152—153.
5 Jfr. Scheel. I 291 og 295.
6 Aschehoug, III 155 —156.
Nordisk Retsencyklopædi. I. 1. ’4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
