Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
§ I04- Familieretlige Forhold. 228
turde man maaske nu — efter tidligere at have været tilbøielig
til at lægge al Vægt paa Indgaaelsesstedets Love — siges
nærmest at antage, at Parterne kunne vælge mellem sit Hjemlands og
Indgaaelsesstedets, forsaavidt ikke de sidste ere til Hinder derfor.
I denne Retning gaar en af det norske juridiske Fakultet i Juli
1890 afgiven Betænkning, jfr. n. Kirkedepts. Skr. 23 Marts 1876.
Om Indgaaelse af Ægteskab for norsk eller svensk Konsul, se
n. og s. Frd. om Konsulatvæsenet af 4 Novbr. 1886 § 54.
I Henseende til Vilkaarene1 for at indgaa Ægteskab
hersker der adskillig Meningsforskjel angaaende hvilket Lands
Lovgivning skal være afgjørende. Man har dels opstillet
Indgaaelsesstedets Love og dels Lovgivningen paa Parternes Hjemsted som
afgjørende, og dels har der været fremsat Meninger, hvorefter
Lovgivningerne paa begge disse Steder skulde i større eller
mindre Grad komme i Betragtning. I den nordiske Literatur er
Spørgsmaalet senest bleven underkastet en indgaaende Behandling
af Højesteretsassessor Bachke i en Afhandling i Norsk
Retst-tidende, særlig i Aargangen 1887 S. 315 ff. Efter den der givne
Fremstilling synes det i Danmark at være den almindelige Lære,
at Indgaaelsesstedets Love betragtes som afgjørende, dog med to
Undtagelser. For det Første bliver nemlig ogsaa Hjemstedets
Love at tage i Betragtning, naar Parterne alene for at unddrage
sig disse indgaa Ægteskabet i et fremmed Land (Frd. 30 Marts
1827 § 2), og for det Andet tillades ikke Fortsættelse i
Danmark — af Indlændinge eller Udlændinge — af et Ægteskab,
der er lovligt indgaaet i Udlandet, naar det strider mod de
sædelige Regler, som i Danmark betragtes som ufravigelige. I Norge
synes man for Indlændinges Vedkommende at kræve, at de i den
norske Lovgivning opstillede Betingelser ere tilstede, hvor end
Ægteskabet indgaaes2, kun med Undtagelse, hvor det er norsk Kvinde,
som ægter en Udlænding og derved træder ud af sit Undersaats-
Schrevelius S. 31—32; Bachke i N. Retst. 1888 S. 800 ff.; Olivecrona
1. c. S. 351 ff.
1 Deuntzer S. 91—93; Montgomery S. 187 ff.; Scheel S. 416—419;
Sch reveli u s S 36; Ørsted S. 50 ff.; Bachke i N. Retst. 1887, navnlig
S. 315 ff.; Olivecrona 1. c. S. 352 ff.; jfr. Naumann’s Tidsskrift, 1864,
S. 708.
- HRD. i N. Retst. 1889, S. 434 ff., hvor en af det juridiske Fakultet
under 24 Oktbr. 1887 afgiven Betænkning paaberaabes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
