Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235 § 107. Retshistoriske Værker.
Virksomheden med Udgivelsen af de ældre Love som
Oprettelsen af juridiske Professurer ved Upsala Universitet allerede i det
17de Aarhundrede gav Stødet til Sysselsættelse med hidhørende
Spørgsmaal. Navnlig indeholder Stjernhöök’s retshistoriske
Hovedværk «De jure Sveonum et Gothorum vetusto libri duo»
(Holmiæ 1672)1 forholdsvis meget nøgterne Anskuelser i Hen
seende til Lovenes Oprindelse og Alder, og det samme gjælder
i det hele Hadorphs Fortaler ti! de af ham udgivne Lovbøger.
Ogsaa i Nehrmann’s nedenfor nærmere omtalte «Indledning»
(1729) finder man en med sundt Omdømme skrevet, kortfattet
Oversigt over de gamle Loves Indhold Samtidig gjorde der
sig dog tillige en mere fantastisk Retning gjældende, hvis mest
fremtrædende Repræsentanter vare Joh. Messen i u s (udnævnt
1609 til første juridiske Professor i Upsala) og Karl Lundius2,
og som søgte at bringe de svenske Loves Affattelsestid op i en
meget fjern Fortid3. Spor af deslige Anskuelser vedblev længe
at gaa igjen, saaledes saavel i W ilde’s iøvrigt for sin Tid
fortjenstfulde Afhandling «Sveriges beskrifna lagars grund, art och
upprinnelse samt ålder, omskiftelser och fornyelse»,4 som i Fahle
Burman’s 1792 af «Vitterhetsakademien, prisbelønnede, men
i sig selv værdiløse «Critisk Afhandling om Provincelagarnes
ålder» etc., til hvilken dog atter O. Rabenius’s Studie «De
antiquis Vestrogothiæ legiferis» (1769) danner en velgjørende
Modsætning.
I Danmark meddelte Chr. Osters en Wey lie i sit neden-
Strafrecht, II 581 — 583, at antage det samme, medens han i Udgaven af 1862,
S. 595, holdt sig til den modsatte, ældre Mening.
1 Jfr. ovenfor S. 133.
2 Jfr. ovenfor S. 147; hans Afhandlinger ere udgivne af Nettelbladt under
Titelen «Selectæ dissertationes juridicæ.;, Greifswalde 1743.
3 Navnlig sattes de i Forbindelse med den græske Filosof Pythagoras’
frigivne Træl Zamolxis; saaledes Messen i us i Fortalen til hans Udgave af
Ragvald Ingemundssons latinske Oversættelse af Landsloven, og efter ham
Lundius i et særskilt Skrift "Zamolxis primus Getarum legislator» (Upsala 1687).
Geterne skulde nemlig være de samme som Goterne og disse igjen de samme
som Goterne, ligesom Skytherne skulde være Svearne. I Jævnførelse hermed
betegnede det allerede et Fremskridt, at Wilde henførte Lovene til Odin; men
dette fandt da ogsaa Bur man at være en vel sildig Ansættelse og gjorde sig
derfor megen Flid med at paavise, at de maatte være nedskrevne før Odins Tid.
4 Jfr. ovenfor S. 147.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
