Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237 § 107. Retshistoriske Værker.
tagelse i Behandlingen af den nordiske Retshistorie udøvede fra
nu af den tydske Videnskabelighed en fremmende Indflydelse
ogsaa paa Skandinaviens retshistoriske Forskning. Allerede 1748
havde Dettharding i en i Hamburg udgiven Abhandlung von
den isländischen Gesetzen» ledet sine Landsmænds
Opmærksomhed i denne Retning. Senere kom Dreyer i en «Abhandlung
von den in Deutschland wenig bekannten isländischen
Rechts-büchern , (1790) tilbage til det samme Emne, hvorhos han i sine
"Beitrage zur Litteratur der nordischen Rechtsgelahrsamkeit»
(Hamburg 1794) sammen med de islandske gav Oplysninger om
de norske og danske Love. Paa den anden Side var det
væsentlig Ei c hh o rn’s i 1808 udkomne «Deutsche Staats-und
Rechts-geschichte», der tjente som Forbillede for J. L. A.
Kolderup-Rosenvinge, da denne 1822- 23 udgav sit meget benyttede
Kompendium Grundrids af den danske Lovhistorie» (2den
omarbeidede Udgave, «Retshistorie», 1832, 3die, som uforandret
gjengiver den anden, 1860). En rensende, kritisk Virksomhed øvede paa
en Række vigtige Punkter, især tilhørende Retskildernes Historie,
J. P2. Larsen dels gjennem sine Forelæsninger over den danske
Retshistorie- , dels ved særskilte Afhandlinger («Samlede Skrifter,
Kjøbenhavn 1857—61), medens P. G. Thorsen’s Forerindringer
til Udgaverne af de gamle danske Love fremdeles efterlod
adskillige tvivlsomme Spørgsmaal. Heller ikke kunne saadanne
siges i nævneværdig Udstrækning at være bleven fjernede ved
Chr. L. E. Stemann s iøvrigt fyldige og overskuelige
Fremstilling i hans i Kjøbenhavn 1871 udkomne «Danske Retshistorie
indtil Christian den Femtes Lov», hvis Udsigt over Retskilderne
overhovedet i Enkelthederne er mindre tidsmæssig end den, der
i sammentrængt Form meddeles af H. Matzen i «Den danske
Panterets Historie» (Kjøbenhavn 1869). Derimod skyldes flere
vægtige Bidrag til en rigtigere Opfattelse A. D. Jørgensen
(«Harald Blaatands Lovgivning», se ovenfor S. 32; — «Om
Forholdet mellem den sællandske og den skaanske Kirkelov», i
«Annaler for nord. Oldkynd. og Hist.», 1873; — «Bidrag til
Oplysning 0111 Middelalderens Love og Samfundsforhold»,
sammest. 1872 og 76; — «Slesvigs gamle Stadsret», sammest.
1880), hvorhos i den nyeste Tid særlig V. A. Secher’s
udstrakte, fornemmelig til hans Udgivervirksomhed knyttede
Undersøgelser have tjent til at oplyse en længere Række hid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
