Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
§ 5- Statsborgerne. 28
Lov 7 Januar 1830.1 Det nyder saaledes alle Rettigheder, der
ikke ere forbeholdte Statens egne Medlemmer, svensk Fr. 18
Aug. 1735, dansk norsk Fr. 13 Januar 1776, § 9.
Ogsaa Retsforholdet mellem Staten og dens «Medlemmer»
(N. G. § 99) har tvende Sider. For det første skylde de den
Troskab og Pligt at følge dens Love, ikke blot saalænge de
opholde sig paa dens Territorium, men hvorsomhelst de færdes.
Med Hensyn hertil kaldes de Statens Undersaatter. Paa den
anden Side have de Krav paa de Rettigheder, Staten til enhver
Tid tillægger sine Medlemmer, altsaa fremfor alt Krav paa at
nyde dens Beskyttelse, selv medens de opholde sig udenlands.
I et Samfund, hvor Folket har Andel i den lovgivende Magt,
og Statens Medlemmer saaledes ikke ere underkastede vilkaarlig
Behandling af Regjeringen, maa de desuden have et af dennes
Godtykke uafhængig Ret til at bo i Landet. Fra denne Side
betragtet kaldes de Statens Borgere, N. G. §§ 12, 15, 92, 99;
D. G. §§ 76, 86 og 87; medborgare S. R. F. § 28, mom. 2,
R. O. § 26. Tryckfrihets Ord. 16 Juli 1812, Iretim.
Hvilke Personer der skulle betragtes som Statens
Medlemmer, er ikke udtrykkelig bestemt i noget af de skandinaviske
Rigers Grundlove, som i dette Stykke have sluttet sig til den i
ethvert af Rigerne til enhver Tid bestaaende Ret. Hvilke
Rettigheder og Forpligtelser de skulle have, er vistnok for nogen Del
bestemt i Grundlovene, men for den væsentligste Del vil ogsaa
denne Side af Sagen bero paa den almindelige Lovgivning.2
2. Efter svensk Ret dækker Undersaats- og
Statsborgerforholdet hinanden fuldkommen, saaledes at den, som er svensk
«Medborgare», altid er svensk Undersaat og omvendt.
De Rettigheder, som ere dem udelukkende forbeholdte, og
altsaa negtede Udlændinger, selv om de opholde sig i
Sverige ere:
1 Jvfr. for Danmarks Vedkommende Scheels Privatrettens alm. Del I, 373.
2 Naumann, III, Fjerde Hovedafdeling, Svedelius, Studier i Sveriges
Stats-kunskap I, 294—351; Kreuger i Naumanns Tidsskrift for 1875 og 1876. Stang,
133—137; Colletts Personret, I, 107—138; Aschehoug, I, 81 —107; Scheels
Personret, Kap. IV, Afsnit 1 og 2; Holck, II, 316—337; Matzen, I, 91—220;
Deuntzer, Om Statsborger- og Undersaatsforholdet, Kbhvn. 1881, ogsaa indtaget i
fjerde nordiske Juristmødes Forhandlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
