Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 § 8. Kongens Raad.
§ 8.
Kongens Raad.
1. Efter alle tre Rigers Grundlove skal Kongen have et
Raad. Dette danner et Kollegium, som i Sverige og Norge
kaldes Statsraad, S. R. F. § 4, N. G. § 12, og af hvis ordentlige
Medlemmer nogle benævnes Statsministre, andre Statsraadet". I
Danmark ere alle de kongelige Raadgivere i Grundloven kaldte
Ministre. Ere de samlede til Forhandling, kaldes
Forsamlingen ogsaa i dette Rige Statsraad, naar Kongen indtager
Forsædet, i modsat Fald Ministerraad. D. G. §§ 15 og 16.
Medlemsantallet er i Sverige grundlovbestemt, S. R. F. § 5. I
Norge maa det tælle mindst 9, N. G. § 12. Den danske Grl.
§ 13 overlader Kongen at bestemme dets Antal.
I Norge deles Statsraadet, naar Kongen opholder sig i
Sverige eller udenfor Kristiania, i to Afdelinger. Den ene
Afdeling, som skal bestaa af en Statsminister og to Statsraader,
hvilke sidste aarligcn omvexle, Gris. § 15, følger Kongen. Den
anden, som bestaar af en Statsminister og de øvrige Statsraader,
forbliver i Norge og kaldes den Norske Regjering. Gris § 13.
Til Vicekonge og Formand i den Norske Regjering kan
Kongen beskikke Kronprindsen eller hans ældste Søn, § 14.
Vicekongen maa ikke opholde sig længere end tre Maaneder om
Aaret udenfor Norges Grændser, hvilket har foranlediget, at
Vicekonge kun er bleven ansat to Gange og hver Gang kun
har beholdt Embedet nogle faa Maaneder. Naar ingen
Vicekonge var beskikket, kunde Kongen ifølge N. G. § 12 udnævne
enten en Normand eller en Svensk til Statholder og Formand i
den norske Regjering. Men denne Forskrift blev hævet ved
en norsk Grundlovsbeslutning af 5 Juni 1873.
Det svenske Statsraad bestod indtil 1840 af en
Justitiestats-minister, en Statsminister for de udenlandske Anliggender, sex
Statsraader og en saakaldt Hof kansler. Desuden var der fire
Statssekretærer, en for militære Sager, en for Kirke- og
Under-visningsvæsenet, en for Finantserne, Handelen og Industrien, den
fjerde for Kommunalvæsenet, Landbrug, Bergværksvæsen og
deslige. Enhver af disse skulde deltage i Statsraadet, naar Sager
henhørende til hans Fag foretoges der, ligeledes Justitiekansleren
i Justitieærinder. Efter Forandringer, Statsforfatningen har mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
