Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nødvendigheden af, at Kongen hører det hele Raad.
57
saadanne Love, som alene kunne istandbringes ved samstemmige
Beslutninger af Konge og Rigsdag (Grundlove herunder ikke
indbefattede), Dispensationer fra saadanne Love og
Benaadnings-spørgsmaal.1
I overordentlige Tilfælde kan efter Norges Grl. § 12
Kongen, eller hvis han ikke er nærværende, Statsraadet selv, til
Statsraadet for Lejligheden tilkalde andre norske Borgere, kun
ingen Medlemmer af Storthinget. Bestemmelsen vides ikke at
være bleven benyttet efter 1814.
Fremmede Landes Forfatninger kræve i Almindelighed
ikke mere til Gyldigheden af en kongelig Beslutning, end at den
er kontrasigneret af en af Kongens Raadgivere. At de øvrige
skulle have været hørte, eller Beslutningen være afgiven i deres
Nærværelse forlanges ej. I de skandinaviske Riger er det Regel,
at Kongen skal høre hele sit Statsraad om ethvert vigtigt
Re-gjeringsanliggende.
5. Denne Grundsætning hidrører for Sveriges Vedkommende
fra den ældre svenske Statsret. Efter S. R. F. 1719 skulde
Kongen i Almindelighed fatte sin Beslutning i siddende Raad,
og af Raadsherrerne ifølge S. R. F. 1719 mindst 10, efter S.
R. F. 1720 mindst 7 være tilstede. Kun i mindre vigtige Sager,
saasom ved Besættelse af de lavere Embeder, eller naar Kongen
vilde bifalde, hvad vedkommende Kollegium havde foreslaaet i
nogen administrativ Sag, kunde han afgive Beslutning i sit
Kabinet, dog maatte altid to Raadsherrer være tilstede. I R. F.
1772 vendtes Regelen om. Alle Sager kunde af Kongen
afgjøres udenfor Raadet, medmindre det modsatte var udtrykkelig
foreskrevet, og fra 1789 bortfaldt den heri liggende
Indskrænkning af Kongens Magt, idet han da med Hjemmel af
Sikker-hedsakten ophævede Rigsraadet.
Grundsætningen optoges igjen i Regjeringsformen af 1809,
se §§ 4 og 7, hvilken sidste bestemmer, at alle ikke særskilt
undtagne Regjeringsærinder skulle foredrages for Kongen i
Statsraad og der afgjøres. I Statsraadet skal føres Protokol i
hvilken Statsraadets tilstedeværende Medlemmer ubetinget og uop-
1 Naumann, II, 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
