Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det svenske Statsraad.
59
Prinds af det kongelige Hus. Denne Regjering har dog kun at
afgjøre de Sager, Kongen overdrager den. Han kan altsaa
forbeholde sig selv de vigtigste Sager, hvilket ogsaa plejer at ske.1
7. De Sager, som efter den svenske Grundlov skulle
foredrages i Statsraadet, bleve indtil 1840 forberedte af et
Kollegium, den saakaldte «Allmänna Ærinders Beredning». Det
bestod af otte dertil af Kongen beskikkede Mænd, som vel kunde,
men ikke behøvede at være Medlemmer af Statsraadet, samt
desuden af den Statssekretær, til hvis Fag Sagen hørte. Ham
tilkom det endvidere at foredrage Sagen i Statsraadet, at
kontrasignere Kongens Beslutning og som Chef for vedkommende
Afdeling af Kongens Kancelli at expedere den til de Myndigheder,
som havde at iværksætte den. De faste Statsraadsmedlemmer
havde som saadanne kun at meddele Kongen sine Raad og
altsaa ingen Befatning hverken med Statsraadssagernes Forberedelse
og Foredragning eller med Udførelsen af Kongens Beslutninger.
I Spidsen for den centrale Administrations forskjellige Grene
stod forskjellige Kollegier eller «Verk» (Styrelser) saasom
Krigskol-legiet, Kammerkollegiet, Kommercekollegiet, Statskontoret,
Bergs-kollegiet, Toldstyrelsen, Poststyrelsen o. s. v., se S. R. F. §§35, 47.
Disse afgjorde alle mindre vigtige administrative Anliggender, som
ved Lov eller kongelig Instruktion vare henlagte under dem, og
af-gave Betænkninger om de Sager, der maatte afgjøres af Kongen.
Ved den før omtalte i 1840 foretagne Grundlovsforandring
undergik ikke blot det svenske Statsraads Sammensætning, men
ogsaa dets Funktioner en gjennemgribende Forandring.2
Allmänna Beredningen, Hofkantslerens og Statssekretærernes
Embeder ’ophævedes. Der oprettedes syv Regjeringsdepartementer,
nemlig et Justits-, et Udenrigs-, et Landforsvars-, et Søforsvars-,
et Civil-, et Finants- og et Eklesiastikdepartement. De nærmere
Bestemmelser om deres Forretningsomraade gives af Kongen.
I Spidsen for ethvert af disse Departementer staar et Medlem af
Statsraadet, som forbereder og foredrager de til hans
Departement hørende Sager, S. R. F. §§ 6 og 10. Tre Medlemmer
af Statsraadet forestaa intet Regjeringsdepartement og kaldes
1 Naumann, II, 108—in.
2 Naumann. II, 70—86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
