Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Regjering.
63
Sager denne skal kunne afgjøre, beror paa hans egen
Bestemmelse og kan altsaa ikke fastsættes ved Lov. Bestemmelsen
herom findes i den nugjældende Regjeringsinstrux af 15 Januar
1881 og omfatter et stort Antal Sager. Det kan imidlertid ikke
siges, at Kongen alene har forbeholdt sig de betydeligste.
Tvertimod gaa en hel Del lidet vigtige Anliggender regelmæssig til
hans Afgjørelse. Instruxen bemyndiger dog Regjeringen til at
afgjøre enhver Sag, som ikke taaler Opsættelse. Og i
Slutningen af Storthingets Session plejer Kongen bemyndige
Regjeringen endog til at afgjøre Spørgsmaalet om, hvorvidt dets
Lovbeslutninger skulle sanktioneres.
Regjeringens Beslutninger ere ifølge Instruxens §§ 8 og 9
endelige og kunne altsaa ikke omgjøres af Kongen, medmindre
han vilde have kunnet gjøre det, om Beslutningen havde været
afgiven af ham selv.
11. Den norske Regjering er delt i Departementer, mellem
hvilke samtlige Styrelsens Grene ere udstykkede med Undtagelse
af diplomatiske og militære Kommandoanliggender, se N. G.
§ 28, jfr. §§ 22 og 62. I Spidsen for ethvert af disse
Departementer staar Statsministeren eller en af de Statsraadet som ere
Medlemmer af den Norske Regjering.1 For Tiden er der 7
Departementer, et for Kirke- og Undervisningsvæsenet, et for
Justitien, et for det Indre, et for Finantserne, et for Arméen, et
for Marinen og Postvæsenet, og et for Revisionsvæsenet, Instrux
15 Jan. 1881, § 3. Sagernes Fordeling mellem de forskjellige
Departementer hører ikke under den lovgivende Magt, men
bestemmes af Kongen, N. G. § 12.
I Norge staa altsaa Statsraadets Medlemmer, forsaavidt de
ere Departementschefer, i Spidsen hver for sin Afdeling af
Administrationen. Naar en Statsraad faar Paalæg om at indtræde
i den norske Statsraadsafdeling, som følger Kongen, maa dog
hans Plads midlertidig overtages af et andet Statsraadsmedlem,
hvilket unægtelig er til noget Afbræk for Forretningsgangens
Sammenhæng og Hurtighed.
En Departementschef har som saadan at forberede de til
hans Fag henhørende Sager, som skulle afgjøres af Kongen eller
1 Aschehoug, I, 214—235.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
