- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
102

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I02 § 11. Stemmeretsmandtal og Stemmeretstvistigheder.

Saafremt den, der er indtagen i den gjældende Röstlängd,
senere kommer i et Tilfælde, der enten berøver ham hans
Stemmeret, f. Ex. hvis han bliver dømt til at have sin
medborgerlige Tillid forbrudt, eller midlertidigt hindrer ham fra at
udøve den, f. Ex. hvis kan kommer i Restance med sine Skatter,
saa maa det ikke tillades ham at stemme. Det samme gjælder,
hvis han allerede ved Röstlängdens Istandbringelse manglede
nogen for Stemmeretten nødvendig Egenskab f. Ex. at være
svensk Statsborger. At der hverken ved Röstlängdens
Istandbringelse eller før det Valg, ved hvilken den er benyttet, er
fremkommet nogen Anke over Fejlen; betager ikke denne sin
Virkning som Angrebsgrund mod Valgetx. I Sverige have
altsaa de, som ere misfornøjede med Udfaldet af et Valg, en
ganske stærk Opfordring til at undersøge, hvorvidt Röstlängderne
lide af Fejl.

4:. I Norge skal der efter Gris. § 51, for hver Kjøbstad
af Magistraten, for hvert Præstegjæld af Fogden og Præsten
føres Mandtal over de stemmeberettigede Indvaanere. Nærmere
Regler herom findes i Loven af 24 Juni 1828, Kap. 1 og Lov
af i Juli 1884.

Til Indvaanere henregnedes før i lang Tid enhver, som paa
Grund af sin Stilling maatte antages at have sit egentlige Hjem
i Mandtalskredsen, nu derimod kun den, som der har sin faste
Bopæl.

Medens det i Danmark og Sverige er paalagt den offentlige
Myndighed, som har at optage den aarlige Fortegnelse over de
stemmeberettigede, deri at indføre enhver, som har de bestemte
Egenskaber, kan i Norge ingen indkomme i Mandtallet uden
Medvirkning fra hans egen Side. Han maa nemlig i Følge N. G.
§ 51, først offentlig til Thinge have svoret Konstitutionen
Troskab. Derimod skulle Mandtalsførerne uopfordret udslette enhver,
som ophører at være stemmeberettiget, eller flytte ud af
Mandtalskredsen. I Mandtallet for den Kreds, hvor hans nye Bopæl

1 Rydin har (I, 129 — 130; 153—155 og 193 —194) søgt at gjøre den
modsatte, i Sagens Natur sikkerlig bedst begrundede Mening gjældende; men deune
er, saavidt skjønnes bestemt forkastet ved de i Naumanns Tidsskrift for 1867,
404- 405; 1870, 144—146 og 198—201 samt 1879, 575 — 578 meddelte Utslag
af den svenske Højesteret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free