Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valgbarheden i Sverige.
IO5
tingeiser baade for at kunne vælges og for at kunne vedblive
at være Medlem af Rigsdagen Udelukket er enhver:
a) som ikke er svensk Statsborger;
b) som staar under Formynderskab; hvorvidt man hertil
kan regne dem, der hensidder i Straffængsel eller Strafarbejde,
er Gjenstand for Meningsforskjel;
c), hvis Bo er taget under Konkursbehandling og ikke paa
den nu i Konkurslov af 18 Sept. 1862, § 94, bestemte Maade
beviser, at han er frigjort for sine Kreditorers Krav, hvilket
kan ske ved Akkord ;
d), der er under Tiltale for vanærende Forbrydelse (det vil
sige Forbrydelse, der straffes med Tab af borgerlig Tillid, se
ovenfor Side 89) eller ved Dom kjendt skyldig i nogen saadan
eller under Sag desångaaende, er «under framtiden ställdt», det
vil sige, at Sagens Gjenoptagelse mod ham er forbeholdt, fordi
der mod ham er tilvejebragt mere end halvt, men dog ikke
fuldt tilstrækkelig Bevis, Rettergangsbalken Kap. 17, § 322.
Tiltalen kan være rejst af privat Mand; den blotte Stævning er
ej nok; Sagen maa være kommen ind for Domstolen;
e), der ved Dom er erklæret uværdig til at gaa i Rette
for andre. 3
Den, der er dømt til Afsættelse og ved Dommen tillige
erklæret uværdig til at anvendes i Rigets Tjeneste, bliver ugild
som Rigsdagsmand. Dette flyder af Ordene i Straffelovens Kap.
2, §§ 16 og 18, men om denne Bestemmelse lader sig forene
med Grundloven, er Gjenstand for Meningsforskjel. 4
f), der er bleven overbevist om ved Valg af Rigsdagsmand
at have søgt at hverve Stemmer ved Penge eller Gaver, eller
have afgivet sin Stemme for Vederlag eller forstyrret
Valgfriheden ved Vold eller Trudsel.
Oprindelig krævede S. R. O. § 26, at Rigsdagens
Medlemmer skulde bekjende sig til kristen-protestantisk Lære; men
denne Betingelse blev udslettet i 1870.
1 Naumann, III, 330—337; Rydin, I, 70—72.
2 Nordisk Retsencyclopædi, IV, andet Hefte, Side 282.
3 S. R. O. § 26 d, første Halvdel er maaske bleven betydningsløs ved
den nye Straffelov, Naumann. III. 332—-336.
4 Naumann, III, 335—336; Rydin, I, 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
