- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
130

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 14- Fuldmagternes Ophør; Repræsentanternes Retsstilling. 127

«gjælder i Krigstid Undtagelse herfra for Militærpersoner, naar
«de af Kongen beordres i Rigets Tjeneste». Andre
Embedsmænd ere selvfølgelig fritagne for personlig at udføre sine
Forretninger. I Norge har det altid været anset som en Selvfølge,
at en Embedsmand er fritagen for at udføre sine Forretninger,
saavidt hans Deltagelse i Storthingets Forhandlinger hindrer ham
derfra. Hvorvidt han skal betale sin Stedfortræder Godtgjørelse,
beror ligesom i Sverige 1 paa de for Embedet i saa Henseende
gjældende Regler.

6. Af de tre Rigers Grundlove yde de svenske
Folkerepræsentanterne den største Beskyttelse for sine Personer
N. G. § 85 siger: «Den, der adlyder en Befaling, hvis Hensigt
«er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved
«skyldig i Forræderi mod Fædrelandet», (jfr. Sraffelov af 20
August 1842 Kap. 9, § i, 24, 25 og 30) og D. G. §43:
«Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed
«og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende
«Befaling, gjør sig skyldig i Højforræderi» (jfr. Straffelov af 10
Febr. 1866, §§ 85 og 95). Disse Bestemmelser beskytte kun
Nationalrepræsentationen som Helhed og tillægge den ingen
Myndighed til selv at paatale Forbrydelsen. Derimod bestemmer
S. R. F. § 110, at hvis nogen enten af egen Drift eller ifølge
Befaling forsøger at øve Vold mod Rigsdagen, dens Kamre,
Komiteer eller nogen enkelt Rigsdagsmand eller forstyrrer
Friheden i dens Overlægninger eller Beslutninger, ansés det som
Forræderi og kan af Rigsdagen paatales paa lovlig Maade.
Men denne Beskyttelse for den enkelte Rigsdagsmand sigter dog
egentlig til Handlinger, hvorved selve Rigsdagen trues, Paragrafen
tilføjer nemlig: «Bliver Rigsdagsmænd, medens Rigsdagen er
«samlet eller under Rejse til eller fra Rigsdagen, naar man ved
«at han er i saadant Ærinde, fornærmet i Ord eller Gjerning,
«gjælder derom, hvad den almindelige Lovgivning fastsætter om
«Vold eller Fornærmelse mod Kongens Embedsmænd i eller i
«Anledning af deres Embede», jfr. Straffelov af 16 Febr. 1864,
Kap. 10 § i. Regelen er anvendelig ogsaa mod et Medlem af

1 Naumann, IV, 141 —143; Rydin, II, 380.

2 Naumann, IV, 153 —158; Rydin, II. 372 — 374 og 382.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free