Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 34 § 15. Nationalrepræsentationernes Mødetider.
F. § 49, S. R. O. § 2, N. G. § 69, D. G. § 20.
Overordentlig Rigsdag og Storthing skulle ifølge S. R. F. §§ 91, 92,
93, 94 og 95, N. G. §§ 39, 40, 41 og 46 samt R. A. § 7 af
Statsraadet, Interimsregjering eller, hvis de forsømme det, af
de svenske Hofretter og den norske Højesteret, sammenkaldes
for at træffe de fornødne Bestemmelser om Regentskab,
Formynderstyrelse eller Kongevalg. Lignende Forskrift indeholdes
i D. G. § 8.
Til hvilken Tid og i hvilken Egenskab en Rigsdag træder
sammen, naar den foregaaende er bleven opløst, omhandles
nedenfor, i Nr. 8.
En overordentlig Rigsdag eller Storthing har i Sverige og
Norge noget mindre Myndighed end en ordentlig. 1
En svensk overordentlig Rigsdag maa ej tage andre Sager
under Behandling end dem, som have foranlediget dens
Sammenkaldelse eller af Kongen forelægges den, eller som staa i
uadskillelig Forbindelse med nogen saadan Sag, S. R. O. § 2. Ej
heller kunne Grundlovsforslag fremsættes eller afgjøres paa saadan
Rigsdag eller konstitutionelt Ansvar der gjøres gjældende S. R.
F. §§ 81, 103, 105 — 107.
I Norge kan Grundlovsforslag ikke fremsættes eller vedtages
af et overordentligt Storthing; dets Antagelse af et Lovforslag
medregnes ikke, hvor der er Spørgsmaal om, hvorvidt dette
kan blive Lov uden kongelig Sanktion, og en af Kongen ud
færdiget provisorisk Anordning kan vedblive at gjælde, hvis den
ej tages under Behandling af et overordentligt Storthing, N. G.
§§ 17, 79—112. Et saadant er derimod ikke indskrænket til
blot at behandle kongelige Propositioner. Den kan altsaa
beslutte Rigsretsanklager.
I Danmark har en overordentlig Rigsdag samme Myndighed
som den ordentlige. Den kan saaledes vedtage Forandringer i
Grundloven og selv bringe hvilkensomhelst Gjenstand under
Forhandling. Retten til strax at fordre Forslag til Finantslov
fremlagt, tilkommer vistnok ifølge Ordene i D. G. § 48 kun
den ordentlige Rigsdag, men det er Gjenstand for
Menings-forskjel, om ikke en overordentlig Rigsdag maa have samme
Ret, hvis ingen Finantslov for Aaret allerede er istandbragt. En
1 Rydin, I, 45 — 47; Aschehoug, I, 397—398; Matzen, II, 297 — 298.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
