- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
139

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongens Ret til at opløse Rigsdagen.

139

Valg enten til det ene eller begge Thing eller Kamre,1 D. G.
§ 22, S. R. O. §§ 3 og 36, jvfr. § 5, hvor Ordets egentlige
Betydning ikke er tilstrækkelig fastholdt.

Saadan Opløsning kan finde Sted, hvad enten Rigsdagen er
samlet eller adskilt. Dette læres endog i Sverige, uagtet S. R.
O- §§ 5 og 36 forudsætte, at Rigsdagen er samlet, naar den
opløses. Efter sidstnævnte Paragraph synes det dog nødvendigt,
at Rigsdagen indkaldes for at høre Kongens Beslutning herom
oplæst. Paa Grund af S. R. O. § 4, som siger, at ingen
Rigsdagsmand maa formenes at udøve sit Kald, tro nogle, at intet
af Kamrene kan opløses, førend det er traadt sammen i det
mindste en Gang efter nyt Valg. Med Hensyn til
Førstekammeret synes dog denne Forstaaelse af Lovstedet at lede til
Vanskeligheder.

I Danmark skal ny Rigsdag altid samles inden to Maaneder
efter Opløsningen. I Sverige er Fristen tre Maaneder, men kun
sat for det Tilfælde, at Kongen opløser lagtima Rigsdag eller
noget af dennes Kamre, førend den har været samlet i fire
Maaneder. I andet Tilfælde behøver den nyvalgte Rigsdag ikke
at sammentræde før 15 Januar i det paafølgende Aar.

I Danmark kan Kongen naarsomhelst opløse den nye
Rigsdag og følgelig paabyde nye Valg, endog før den nyvalgte
Rigsdag er kommen sammen. Er Kongen uenig med Rigsdagen i
et vigtigt Spørgsmaal, kan han altsaa forsøge ved gjentagne
Opløsninger at formaa Vælgerne til at give efter. Paa denne
Maade gjennemførtes den bestaaende Thronarvefølgelov af 31
Juli 1853.2 Det var saaledes med fuld Bevidsthed, man ved
Grundloven af 1866 lod Kongen beholde dette Magtmiddel.

I Sverige er dette til en vis Grad beskaaret. Er en ordentlig
Rigsdag opløst, inden den har siddet i 4 Maaneder, og nye Valg
til noget af Kamrene ere paabudne, saa kan den første efter disse
Valg sammentraadte Rigsdag ikke opløses, førend den har været
samlet i 4 Maaneder.

Opløsningens Retsvirkning bestaar først og fremst deri, at
Fuldmagterne for de folkevalgte Medlemmer af det opløste Kam-

1 Holck, II, 98—104; Matzen II, 310—317; Naumann, III, 412—419;
Rydin, I, 51 — 55.

2 Holck, I, 39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free