- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
142

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

§ i6. Tokammersystemets Anvendelse. 141

viigende Myndighed, og overhovedet dens Ret til at træffe
Bestemmelser om Statsformuen alene kan udøves gjennem
Lovbeslutninger.

Der gives dog visse Beslutninger, som maa fattes særskilt
af begge Thing, men ikke behøve eller ikke engang kunne gives
Form af Lovbeslutninger. Frit Valg i saa Henseende har
Rigsdagen, naar den vil meddele Samtykke til, at Kongen bliver
Regent i fremmed Ståt, D. G. § 4, til at noget Medlem af
Kongehuset nyder sin Apanage udenfor Riget, § 10, eller til en
af Kongen afsluttet Traktat, § 18. Om Anvendelse af
Lovs-formen ved Meddelelse af Rigsdagens Samtykke ifølge § 21 til
Udsættelse af dens Forhandlinger vil der efter Sagens Natur ikke
blive Tale, og Gris. § 50 forstaas saaledes, at Lovsformen slet
ikke kan benyttes ved Rigsdagens Decision af Statsregnskaberne.1

Forslag til Love og andre Rigsdagsbeslutninger kunne
fremsættes i ethvert af Thingene. Derfra gjør dog § 48 en vigtig
Undtagelse, nemlig at Forslag til den aarlige Finantslov og
Tillægsbevillingslove først skulle fremsættes for Folkethinget, hvilken
Bestemmelse i Almindelighed medfører, at dette Thing
underkaster Finantslovudkastets Enkeltheder en mere indgaaende
Prøvelse, end Landsthinget plejer at gjøre. Men Bestemmelsen giver
ikke det første Thing større retligt Herredømme over
Statshusholdningen, end det sidste.

Først naar det Thing, hvor Forslag er fremsat, har bifaldt
dette, kommer det under Behandling i det andet Thing.
Lovforslag kunne aldrig selv under de mest paatrængende
Omstændigheder af Regjeringen fremlægges samtidigt for begge Thing.2

Visse Slags Beslutninger kunne i Danmark endeligen
fattes af det ene Thing, altsaa uden at Öagen forelægges det
andet. Dette er Tilfældet med:

a) Beslutninger om Antagelse eller Forkastelse af
Fuldmagterne for Thingets egne Medlemmer § 54;

b) Valg af dets Formænd og andre Tjenestemænd § 60
samt af tvende Statsrevisorer, § 51;

c) Samtykke til at noget af dets Medlemmer heftes eller
tiltales, § 57.

1 Holck, II, 168, Matzen, III, 104—106.

2 Holck, II. 195—196.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free