Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
§ i6. Tokammersystemets Anvendelse. 141
kommer til Anvendelse paa alle vigtige Sager, sætter ethvert
Kammer istand til at fatte sin Beslutning upaavirket af det andet.
5. Mellem de svenske Kamre finder der imidlertid en meget
stærkere regelmæssig Samvirken Sted end mellem de danske
Thing. I Sverige er det nemlig en grundlovmæssig
Nødvendighed, at de fleste og vigtigste Sager, som henhøre under
Rigsdagens Afgjørelse, forberedes gjennem faste Komiteer (Utskott)
af hvis Medlemmer hvert Kammer vælger en Halvdel inden sin
Midte, S. R. O. § 37, Nr. 1. Disse Komiteer ere altsaa fælles
for begge Kamre og danne Forbindelsesled mellem dem af stor
Betydning.
Den svenske Statsforfatning har ikke som den danske fulgt
det Exempel, fremmede Grundlove, navnlig den franske af 1791
frembyde, nemlig at betegne Rigsdagens Virksomhed som
lovgivende. Den har tillagt Rigsdagen Ret til at paalægge
Skatter, bevilge Statens Udgifter, fastsætte Hovedreglerne om
Forvaltningen af Statens Ejendomme, styre Rigsbanken o. s. v.
samt ved Siden deraf tillagt den Ret til i Forening med
Kongen at give visse Slags Love, navnlig almindelig Civil-
Kriminal-og Kirkelov m. fl. samt at forandre Grundlovene. I Forbindelse
hermed har den for de forskjellige Arter af disse Funktioner
foreskrevet forskjellige Behandlingsmaade!’, navnlig ved at henvise
dem til forskjellige Utskott.
Disse Utskott, der kræve et stort Antal Medlemmer, og i
hvilke hvert Kammers Flertal gjerne anbringer sine ledende
Mænd, have allerede derved, at de forberede Sagerne til
Afgjørelse, stor Indflydelse paa denne. Rigsdagsordtiingen af 1810
havde desuden i stor Udstrækning henlagt Rigsdagens besluttende
Myndighed til dens Utskott, navnlig for de Tilfælde, at Stænderne
i visse Slags Sager ikke havde kunnet blive enige om en fælles
Beslutning.1 Heraf findes endnu Spor. I visse Tilfælde
overdrager nemlig ogsaa den nugjældende Rigsdagsordning
Konsti-tutionsutskottet at fatte Beslutning paa Rigsdagens Vegne. Det
har nemlig:
a) at bestemme, hvorvidt noget af Statsraadets Medlemmer
skal sættes under Tiltale for Rigsret, S. R. F. § 106;
1 Naumann, III, 386—390; Rydin, II, Afd. 2, S. 320—323.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
