- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
150

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

§ 16. Tokammersystemets Anvendelse.

Ved Istandbringelsen af hvilkensomhelst saadan Beslutning
er naturligvis Lovsformen uanvendelig.

b) Beslutninger om Forandringer i eller Tillæg til
Grundloven. I den konstitutionelle Praxis har man altid været enig
om, at ethvert Forslag til en saadan Beslutning maatte
fremsættes i og behandles af det samlede Storthing. Og det med
fuld Føje, thi Gris. § 112 forbyder at foretage nogen Forandring
i saadanne Forslag, hvilket gjør den særsilte Behandling i
Odels-thing og Lagthing hensigtsløs. Desuden bestemmer Paragrafen,
at Forslaget kun er antaget, hvis «to Tredjedele af Storthinget
deri ere enige», hvilket Udtryk ikke uden Tvang kan gives
Anvendelse paa Afgjørelse ved særskilte, til forskjellige Tider
foretagne Afstemninger i Odelsthing og Lagthing. 1

I Praxis har man overhovedet givet Tokammersystemet den
mindst mulige Anvendelse. I den første Tid bleve Skatterne
vistnok paalagte ved Lov. Men i 1830 forandredes dette, og senere
ere alle Storthinget ved Siden af den lovgivende Magt særskilt
tillagte Funktioner udøvede ved Beslutninger af det samlede
Storthing (Plenarbeslutninger). Paa denne Maade istandbringes i
Almindelighed endog de Forskrifter, Storthinget giver om
Styrelsen og Anvendelsen af Statens Ejendomme, hvilket hverken
er hensigtsmæssigt eller konsekvent. Thi Gris. § 19
sammenstiller Storthingets Myndighed over Statens Ejendomme med
dets Myndighed over Regalierne. Men disse ordnes ved Lov,
hvilket er en grundlovmæssig Nødvendighed, Gris. HO.

Under det samlede Storthing hører ifølge Grundlov,
Reglement eller Praxis nu:

a) Beslutninger angaaende Stemmeretstvistigheder og
Valg-spørgsmaal, Gris. §§ 55, 63, 64 og 82 c og d, hvorimod de
almindelige Forskrifter om Mandtalsførelsen og Valgvæsenet gives
ved Lov:

b) Forskrifter angaaende Storthinget og dets Afdelingers
Forretningsorden.

sielle Anliggender maa behandles i Odelsthing og Lagthing og følgelig afgjøres
ved Lovbeslutninger.

1 Det juridiske Fakultets nysnævnte Betænkning Side 17 —19. Den
modsatte Mening er forsvaret af Ørsted i Petersens Maanedskrift, Tidsskrift for
Literatur og Kritik 1841, Side 330—332 og Høier, Side 139 —142.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free