- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
154

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

§ 17- Nationalrepræsentationens Forretningsorden.

danske Forretningsordener af 1850 beroede det paa vedkommende
Thing, hvorvidt Lovforslag, der fremsattes af dets Medlemmer,
skulde fremmes; efter de nuværende Forretningsordener gjælder
ingen saadan Indskrænkning i det private Initiativ, men det af
enkelte Medlemmer fremsatte Lovforslag behandles paa samme
Maade som Regjeringslovforslag. Efter D. G. § 62 kan enhver
Rigsdagsmand i clet Thing, hvortil han hører med dettes
Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling1.
N. G. § 76 tillægger Kongen og ethvert Medlem af Odelsthinget
Ret til at foreslaa Love. Lagthingets Medlemmer have derimod
ingen saadan Ret. Til at fremsætte Forslag i det samlede
Stor-thing anses under Grundlovens Taushed saavel Kongen som enhver
Stortingsrepræsentant berettiget. I Sverige have Rigsdagens
Utskott en vis Forslagsret. S. R. F. § 107 og S. R. O. §§ 38—41.
Udenforstaaende Personer kunne ikke i noget af Rigerne faa sine
Forestillinger eller Andragender tagne under Behandling af
Nationalrepræsentationen, medmindre de optages som Forslag af noget
Medlem, der er berettiget til at fremsætte et saadant. D. G. § 63.

4-. Sandsynligvis i den Hensigt saasnart som muligt at
skaffe Rigsdagens faste Komiteer Udsigt over deres Arbejdsstol
bestemmer S. R. O. § 55, at ethvert Forslag, som maa
behandles af saadan Komite, skal fremsættes inden 10 Dage efter
Rigsdagens Aabning. Fra denne Tidsindskrænkning kan ikke
engang selve Rigsdagen dispensere. Indskrænkningen gjælder
ikke om Grundlovsforslag eller Forslag, som umiddelbart
foranlediges ved nogen Beslutning, Kamrene allerede maatte have
fattet, eller ved noget dér under Behandling taget Ærinde eller
ved nogen anden under Rigsdagen indtruffen Hændelse. Ej heller
gjælder Indskrænkningen kongelige Propositioner eller de Forslag,
som med Hjemmel i Grundloven fremsættes af noget Utskott.
Heri ligger Grunden til, at Forslagsret i visse Sager er
forbeholdt disse. Endvidere gjælder Indskrænkningen ikke Forslag,
som ej behøve at henvises til noget fast Utskott.

Ifølge det norske Storth. Regi. § 25 skulle Forslag og
Andragender, som indkomme senere end den 15 Februar,
medmindre de angaa Forandringer i Grundloven eller
Forretningsordenen, ikke tages under Behandling, førend alle tidligere

1 Holck, II, 193.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free