Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utskottenes Sammensætning og Forretningsorden.
163
16. I Valget af Utskottsmedlemmer 1 kunne de
Rigsdagsmænd, som ere Medlemmer af Statsraadet eller Højesteret, ikke
deltage, ej heller kunne de indvælges i noget Utskott. Det
samme gjælder om Kamrenes Formænd. Rigsdagsmænd, hvem
Rigsdagen kan drage til Ansvar i Anledning af deres
Embeds-førsel, kunne ikke indvælges i noget Utskott, som har at granske
denne, S. R. O. § 43. Ingen vælges til Medlem af flere faste
Utskott.
Hvert fast eller særskilt Utskott har Ret til at antage en
udenfor Rigsdagen staaende lønnet Sekretær og fornødent
Kontorpersonale. Sekretæren gjør Udkast til Indstillingerne.
Denne Ret tilkommer ikke de tilfældige Utskott.
De faste Utskott have saa stort Antal Medlemmer og saa
mange Forretninger, at flere af dem i Almindelighed opløse sig
i Afdelinger, som afgive foreløbige Indstillinger til det samlede
Utskott. Ligeledes nedsætter dette undertiden Subkomiteer til
Granskning af enkelte Sager.
Finder et Utskott, at det behøver mundtlige eller skriftlige
Oplysninger fra nogen kongelig Embedsmand eller anden
Stats-autoritet, kan det ved sin Ordfører begjære Kongens Befaling
til vedkommende om at meddele saadanne. Til Statskontoret,
Rigsbanken og Rigsgjældskontoret kan det henvende sig
umiddelbart for at faa Oplysninger om Regnskabsvæsenet, S. R. O. § 46.
Da de svenske Utskott i enkelte Tiltælde have besluttende
Myndighed og desuden en vis Forslagsret kunne deres Voteringer
være af høj Betydning f. Ex. hvor det skal afgjøres, hvorvidt
en Formand har havt Føje til at afvise et Forslag som
grundlovsstridigt. Voteringen kan vistnok ske mundtligt, men man
har da ingen Forskrift om, hvad der skal gjælde som Beslutning,
hvis Stemmerne staa lige. En saadan Forskrift haves derimod i
S. R. O. § 48, hvis Voteringen er foregaaet med lukkede Sedler.
I saa Fald skal nemlig paa sædvanlig svensk Vis en af disse
udtages og forsegles for at aabnes og gjøre Udslaget, hvis
Stemmerne ere lige, men ellers at tilintetgjøres uaabnet. Det
maa derfor antages, at Votering med lukkede Sedler skal
anstilles, hvis den aabne Votering har givet lige Stemmer.2
1 Rydin, II, Afd. 2, Side 14—25.
Naumann, IV, 175 —176; Rydin, II, Bind 2, Side 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
