Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ministrenes Deltagelse; Interpellationer.
i65
Ifølge D. G. § 62 kan enhver Rigsdagsmand interpellere
Ministeren, det vil sige, han kan i det Thing, hvortil han hører,
med dets Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under
Forhandling og derom æske Ministerens Forklaring.
Vedkommende Minister er da vistnok i Almindelighed pligtig til at svare,
men hans Svar kan gaa ud paa, at det for Tiden vilde være
skadeligt for Staten at give nærmere Oplysninger.
Forsaavidt Interpellationen ikke staar i Forbindelse med en
paa Dagsordenen opført Sag, maa den fremkomme skriftligt.
Kun hvis Thinget samtykker deri, forelægges den Ministeren.
Den foretages i saa Fald i et følgende Møde, i hvilket da det
rejste Spørgsmaal kan yderligere forfølges, saavel af Spørgeren
som af andre Medlemmer, men ingen Beslutning fattes,
Forretningsordenen for Folkethinget § 23, for Landsthinget § 27.
Kammeret antages dog berettiget til ved en motiveret Overgang til
Dagsordenen at udtale sin Mening om Sagen eller sine Ønsker
om, hvad der i Anledning af den bør foretages.
Ifølge S. R. O. § 53 have det svenske Statsraads
Medlemmer, naar de ikke føre Rigsstyreisen, Ret til at deltage i
Forhandlingerne i ethvert af Kamrene, men ikke i Beslutningerne,
medmindre de ere Medlemmer af Kammeret. Derimod tillægge
ikke de svenske Grundlove udtrykkelig Kamrenes Medlemmers
Ret til at interpellere Statsraaderne. Dette sker dog i ethvert
af Kamrene, og Andetkammers Forretningsorden § 4 opstiller
endog Forskrifter om Fremgangsmaaden derved, hvilke Forskrifter
i det store taget svare til de i Danmark gjældende. I den ved
Interpellationen fremkaldte Diskussion mellem Spørgeren og
vedkommende Statsraadsmedlem, kan ethvert andet Medlem af
Kammeret tage Del, men nogen Beslutning maa dette ikke fatte om
Sagen, ikke engang i Form af motiveret Overgang til
Dagsordenen. 1
Den norske Grundlov har, som før sagt, i 1884 hjemlet
Statsraadets Medlemmer en vis Adgang til at deltage i
Storthingets Forhandlinger. N. G. § 74 siger nemlig nu: «Naar
«Storthingets Forhandlinger ere aabnede, have Statsministeren og
«Statsraaderne Ret til at møde i Storthinget samt i begge dets
«Afdelinger, og lige med sammes Medlemmer, dog uden at af-
1 Naumann, IV, 170—171; Rydin, II, Afd. 1, Side 357—361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
