- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
185

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Danmark og Norge.

85

Forudsætning af, at Loven har holdt sig inden sine
grundlov-mæssige Grændser, altsaa ikke indskrænket en Statsmagt i
Udøvelsen af nogen Funktion, den ifølge Grundloven skal kunne
udøve efter sit eget bedste Skjøn.

Paa den anden Side kan ingen Forskrift, der skal have en
saadan for alle bindende Virkning, i Almindelighed gives paa
anden Maade end ved Lov.

I anden Form kan der saaledes i Regelen ikke opstilles
Forskrifter om eller for den udøvende Magt. Denne Sætning
gjælder i Danmark uden anden Undtagelse end den i D. G. § 9
indeholdte. I Norge har man vel ogsaa den samme Regel, N. G.
§ 9, men Undtagelserne ere flere, idet Storthingets Beslutninger
om den udøvende Magts Organisation efter N. G. § 7, 39, 40,
41, 43, 47 og 48, R. A. §§ 3, 6, 7, 8, 10 og 11, ikke kunne
fattes i Lovs Form, og Storthingets Beslutninger om Skattepaalæg
og andre finantsielle Sager ikke behøve at fattes paa denne Maade,
medens de dog, naar de stadfæstes af Kongen, blive ligesaa
bindende for Kongen som Love, N. G. §§ 18 og 19.

Ej heller kan private Borgeres Handlefrihed i Almindelighed
indskrænkes uden gjennem Lov, altsaa ikke gjennem andre
Beslutninger, fattede enten af begge Statsmagter i Forening eller
af den ene af dem. Sætningen gjælder i Danmark med mindre
betydelige Undtagelser (D. G. §§ 46 og 88) end i Norge,
hvor Skatter kunne paalægges ved sanktionerede
Storthingsbe-slutninger, som ikke ere fattede i Lovs Form.

Den sidst opstillede Sætning er ikke til Hinder for, at
Lovgivningen bemyndiger Kongen eller ham underordnede
Autoriteter til med bindende Virkning for private Personer at træffe
nærmere Bestemmelser angaaende Gjennemførelsen af visse
Lovbud, eller endog at give selvstændige Forskrifter for visse
overordentlige Tilfælde eller til Ordning af enkelte stærkt vexlende
Forhold. Ligeledes kan der ved Lov tillægges Kommunerne
eller endog lovmæssigt organiserede private Foreninger Ret til
at give Vedtægter, som indskrænke private Borgeres
Handlefrihed1. I Norge kan dog Myndighed til at fastsætte Straffe for

1 Matzen III, 123—126; Aschehoug II, 28—34, hvoraf fremgaar i hvilken
stor Udstrækning dette er sket i Norge, jvfr. for Danmarks Vedkommende
Jür-gensen, Nyt Lovlexikon, Artikelen Vedtægter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free