Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Sverige.
IS/
Lovgivningsmyndighed, som denne Paragraf hjemler Kongen,
er et gammelt Prærogativ. Den tilhørte ham efter den før 1680
gjældende Statsforfatning, var ham delegeret ved 1734 Aars
Lovbog, Rettergangsbalken Kap. 10, § 26, og kaldtes atter helt
til Live ved R. F. af 1772, saaledes som denne fortolkedes i
Rigsdagsbeslutet af 1779-1
Saavel den lovgivende Magt, der er tillagt Kongen og
Rigsdagen i Forening, som den, der er forbeholdt ham alene,
er med Hensyn til sine Gjenstande positivt bestemt. Grændsen
mellem dem er imidlertid vanskelig at tinde.
Ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet om, hvad der gaar ind
under Begrebet almindelig civil og kriminel Lov, søger man
først og fremmest Vejledning i Sveriges Lovbog af 1734. De
Bestemmelser, som findes i denne Lovbog eller have afløst disse,
kunne i Almindelighed alene forandres i Overensstemmelse med
Regjeringsformen § 87, Mom. i. Men denne Regel er ikke
undtagelsesfri. Det erkjendes, at Lovbogen indeholdt adskillige
Bestemmelser af saa temporær eller lokal Natur, at de maa gaa
ind under Kongens Lovgivningsmyndighed. Paa den anden Side
omfatter Begrebet almindelig civil og kriminel Lov mangt og
meget, som ikke er omhandlet i hin Lovbog. Derunder gaa
overhovedet alle Love, som ordne Retsforhold mellem private
Personer, sætte Straffe for egentlige Forbrydelser, eller anordne
den private eller kriminelle Rettergang.
Derimod kommer det ikke an paa, hvorvidt Bestemmelsen
overhovedet indskrænker private Personers Handlefrihed. Kongen
kan i Kraft af sin økonomiske Lovgivningsmyndighed give mange
Forskrifter, som gribe endog meget dybt ind i Borgernes
Handlefrihed, f. Ex. foreskriver dem, hvorvidt, under hvilke Betingelser
og paa hvilken Maade de skulle drive hvilkensomhelst
Næringsvej, Kongen finder i det Offentliges Interesse at burde ordne
ved Lov. Medens det saaledes alene ved Lov, given af Konge
og Rigsdag efter § 87 Mom. 1, kan bestemmes, hvilke Slags
Jagt, der udelukkende tilkommer Grundejeren, eller hvor langt
Grundejerens Ret til Fiske lige overfor Naboerne strækker sig,
er det Kongen alene, som efter § 89 fastsætter Fredningstider
for visse Slags Vildt eller Fisk og giver de nærmere Forskrifter
1 Naumann I, 376—377.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
