Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 § 20- Doves Sanktion, Udfærdigelse og Bekjendtgjørelse.
«tion, som Storthinget efter det modneste Overlæg anser for
«gavnlig, saa vorder den Lov, om end Kongens Sanktion ikke
«paafølger, inden Storthinget adskilles.»
Denne Virkning indtræder altsaa ikke:
a) hvis de tre Beslutninger ikke ordlydende stemme med
hinanden;
b) hvis noget af de tre Storthing, der have fattet
Beslutningerne, er et overordentligt;
c) hvis to af disse Storthing ere udgaaede af samme Valg;
d) hvis der mellem det første og det andet, eller mellem
dette og det tredje falder enten en hel Valgperiode eller kun et
eneste ordentligt Storthing;
e) hvis et Storthing i Mellemtiden mellem den første og
den sidste Antagelse har fattet nogen afvigende Beslutning.
Herved menes en ny forskjellig Lovbeslutning om Sagen. Selv
om Beslutningen kun afviger i et enkelt og ubetydeligt Punkt,
hindrer den, at § 79 træder i Virksomhed. Det samme maa
antages, naar den afvigende Beslutning vel ikke angaar hele
Sagen, men kun en Del af samme. Hvis derimod et Forslag
om at gjentage den i en foregaaende Valgperiode fattede
Lov-beslutning bliver simpelthen forkastet, uden at nogen ny sættes
i dennes Sted, saa kan et følgende Storthing i samme
Valgperiode med Virkning efter § 79 gjentage Beslutningen
uforandret. For at § 79 skal komme til Anvendelse, maa
Lovbeslutningen ledsages med Sanktionsbegjæring i den der foreskrevne
Form. I Praxis fatte hverken Afdelingerne eller Storthinget
nogen Beslutning om, at dette skal ske, hvorimod det anses som
Pligt for Afdelingernes Præsidenter i saa Henseende at iagttage
Grundlovens Forskrift.
I Norge, hvor intet virkeligt Førstekammer haves, idet
Lagthinget mere og mere er blevet et Organ for Storthingets
Flertal, har Kongen hidtil gjort ganske hyppigt Brug af sin Ret til
at negte Storthingets Lovbeslutninger sin Sanktion.1 Det
sædvanlige har da været, at Meningsforskjellen mellem Konge og
Storthing udjævnes ved en ny Lovbeslutning, ofte istandbragt
efter Regjeringens Forslag. Gjentager et følgende Storthing sin
1 Xorsk Retstidende 1876, Side 145—159; Defensorernes Udtog til
Realitets-proceduren ved Rigsretten 1884, fjerde Hefte, XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
