Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Norge.
205
’d) det stadfæster eller forkaster Kjendelser om
Valgstridig-*heder ■
«e) det naturaliserer fremmede;
«f) og endelig til den Beslutning, hvorved Odelsthinget
".sætter Statsraader eller andre under Tiltale.»
Læste i sin oprindelige Sammenhæng have de omtalte
Para-grapher altsaa sagt, først at Storthingets Lovbeslutninger ikke
ere gyldige uden Sanktion, hvorfra dog Undtagelse er gjort med
Hensyn til dem, der ere gjentagne paa den i § 79 bestemte
Maade, dernæst at Sanktion er ufornøden til de sex (nu i § 82)
nævnte Arter af Beslutninger, derpaa (nu i § 80), at alle
Stortingsbeslutninger, Kongen ikke udtrykkelig antager, anses af
ham forkastede. De, som paastaa, at Kongen kun har
Sank-tionsret til Love, støde her paa en uovervindelig Vanskelighed,
idet de nemlig maa forklare, i hvilken Hensigt § 82 er indtagen
i Grundloven. De have da sagt, at den er skreven for at
forebygge, at de der nævnte Beslutninger skulde blive Gjenstand for
Sanktion, hvis Storthinget fattede dem i Lovsform. Men denne
Forudsætning passer kun paa § 82 e. Forøvrigt er den dels
urimelig, dels endog rent umulig. Intet Storthing vilde falde
paa, at de Beslutninger, som nævnes i § 82, a, b og d, skulde
fattes i Lovsform, altsaa i Odelsthing og Lagthing. Og dette
er en Umulighed med de i § 82 e. og f. nævnte Beslutninger.
Thi sine Medlemmers Fuldmagter maa Storthinget i
Almindelighed prøve, før Lagthinget vælges, altsaa i det samlede Storthing,
og Beslutninger om Tiltale for Rigsret kunne alene fattes af
Odelsthinget.
Grl. § 82 kan derfor ikke være skreven under anden
Forudsætning end at ikke blot Love, men ogsaa andre
Stortingsbeslutninger i Almindelighed tiltrænge kongelig Sanktion, og
denne Forudsætning kommer tilsyne i § 80, især meget tydeligt,
medens den havde sin oprindelige Plads.
Fra den anden Side bemærkes da, at § 82 er saa ufuld
stændig, at den ikke kan antages at have villet give en
udtømmende Opregning af alle de Tilfælde, i hvilke Sanktion er
ufornøden. At dette har været Paragraphens Hensigt lader sig
imidlertid ikke med noget Skin af Ret bestride, da sidste Bogstav i
Para-graphen begynder med Ordene og endelig. At Opregningen
desuagtet ikke er udtømmende, maa indrømmes, men dette be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
