- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
217

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Deres Forhold til den bestaaende Lovgivning.

217

I Danmark vækker Forskriften endnu langt vigtigere
Spørgsmaal.

For det første i Anledning af, at den danske Grundlov om
visse af sine Bestemmelser siger, at de kunne forandres ved Lov.
Dette er Tilfældet med Forskrifterne i § 17, at Kongen besætter
alle Embeder i samme Omfang som hidtil, og kan afskedige og
forflytte Embedsmænd, i § 19, at ordentlig Rigsdag
sammenkaldes hvert Aar, i § 50, at Statsregnskabet skal gjennemgaaes
af Statsrevisorerne og decideres af Rigsdagen. Hvorvidt disse
Grundlovsforskrifter foreløbig kunne forandres ved en Nødlov,
er Gjenstand for Meningsforskjel.1

Af langt større Betydning er et andet Spørgsmaal, nemlig
hvorvidt der kan gives foreløbig Lov angaaende de Gjenstande,
om hvilke Grundloven siger, at de skulle ordnes eller alene
kunne bestemmes ved eller ifølge Lov. Dette gjælder om
Kongens Apanage, der ifølge § 9 skal fastsættes ved Lov for
hans Regjeringstid; om Apanage til Kongehusets Medlemmer,
§ 10; om Ministeransvarligheden, § 12; om Kongens Ret til at
dispensere fra Lovene, § 27, om det konstitutionelle Valgvæsen,
§ 40. I D. G. § 47 hedder det: Ingen Skat kan paalægges,
«forandres eller ophæves uden ved Lov, ej heller noget
Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten ti I
-«hørende Domæne athændes uden efter Lov», og i § 49: «Ingen
«Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i Finantsloven
«eller en Tillægsbevillingslov». Ifølge §51 kan ingen Udlænding
erholde Indfødsret uden ved Lov. Ifølge §§ 70, 71, 75, 78,
91 °g 93 s^al den dømmende Magts Udøvelse, Retsplejens
Adskillelse fra Forvaltningen, Folkekirkens Forfatning,
Dissenter-samfundenes Forhold, Kommunernes Forfatning og Overgangen
af Stamhuse, Len og Fideikommisgods til fri Ejendom ordnes
ved Lov. I § 82 siges, at Expropriation kun maa ske ifølge
Lov. Under en Forfatning, der ved en ubegrændset Regel
tillægger Kongen Ret til at give Nødlove, er det vanskeligt at
nægte ham Adgang til i virkelige Nødstilfælde at benytte denne
Ret i noget af de ovenomhandlede Tilfælde. De udenfor
Grundloven liggende Bestemmelser om Valgvæsenet kunne utvivl-

1 Det besvares benægtende af Holck I, 201—202, men af Matzen II, 165 —
168, som det synes os, med større Føje bekræftende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free