- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
243

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 26. Finantserne; Statens Indtægter.

243

ved Rigsretsdommen af 27 Febr. 1884, Post 3. Rigsretten har
nemlig ikke betegnet den derunder paakjendte Regjeringshandling
som stridende mod Grundloven.

§ 26.

Finantserne; Statens Indtægter.

1. Statens Indtægtskilder ere:

a) Dens Formue. Dette var i Middelalderen Statens vigtigste
Indtægtskilde, hvilket nu ikke paa langt nær er Tilfældet, skjønt
ethvert af de tre Riger ejer betydelig Formue af saadanne Slags,
som give Indtægt. De bestaa dels i faste Ejendomme, Jordegods
og Skove samt Anlæg saasom Jernbaner, Bjergværker og
Fabrikker, dels i Aktier og Gjældsfordringer.

b) Den Erhvervsvirksomhed, Staten driver for sin Regning,
men som staar hvem som helst aaben. Saadan
Erhvervsvirksomhed driver Staten dels ved Hjælp af de nysnævnte Anlæg, men
undertiden ogsaa udenfor disse. Herhen høre Statens
Undervisningsvæsen, forsaavidt den tager Skolepenge, dens Hospitaler,
forsaavidt den tager Kurpenge, dens Diligencefart, den industrielle
Virksomhed, Staten driver gjennem Fangerne i sine
Strafarbejdsanstalter o. s. v. Som oftest drives saadan Virksomhed fra
Statens Side i andet Øjemed end blot at skaffe Indtægt, ligesom ogsaa
de dermed forbundne Udgifter hyppigen overstige Indtægten.

c) Dens Drift af saadanne Erhvervsgrene, hvortil den har
forbeholdt sig udelukkende Ret. Saadan Ret har Staten i alle
tre Riger til at slaa Mynt og holde Brevpost, i Norge tillige til
at have Telegrafer, Telefoner og deslige Anlæg (Lov 19 Maj
1881), i Sverige til at udstede Sedler, der skulle gaa som Mynt,
altsaa som tvungne Betalingsmidler, S. R. F. § 72, i Danmark
til at have Lotteri, fiske Østers og drive Handel paa Grønland.

d) Den Ret, Staten har forbeholdt sig til tilfældigt Erhverv,
saasom Tilegnelsen af forskjellige Slags herreløst Gods.

e) Retten til Sagefald, det vil sige til Bøder og konfiskeret
Gods.

f) Godtgjørelse for offentlige Forretninger, Staten lader sine
Tjenestemænd udføre for private Personer, f. Ex.
Thinglæsnings-gebyrer, Auktionssalarier, Departements- og Retssportler. Oppe-

16*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free