- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
267

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Afgifter til særskilte offentlige Indretninger.

267

Ligningen tilsidst i Kjøbenhavn til den kommunale
Overligningskommission, andetsteds til en for hvert Amt anordnet
Overskattekommission, der bestaar af Amtmanden, to af Finantsministeren
og to af Amtsraadet udnævnte Medlemmer. Dens Kjendelser
ere endelige, men dens Medlemmer undergivne Ansvar som
andre Embeds- og Ombudsmænd.

11). De ovenfor udviklede, i Grundlovene opstillede Regler
om offentlige Afgifters Paalæg og Varighed gjælde i ethvert
af de tre Riger kun om’ Afgifter til den egentlige Statskasse
eller dens Underafdelinger. Denne Begrændsning fremgaar tydelig
af D. G. § 40, S. R. F. §§ 62 og 64, men hviler i Norge
kun paa Sagens Natur, og fremkommer alene ved en
indskrænkende Fortolkning af N. G. § 75 a.1

Afgifter til andre Korporationer end Staten eller andre
Kasser end Statskassen og dens Afdelinger kunne i Norge og
Danmark selvfølgelig alene fastsættes ved Lov eller med
Bemyndigelse given ved Lov, thi de gribe ind i private Personers
Retssphære. Kommunalbestyrelserne kunne altsaa ikke paalægge
andre Slags Skatter, end de bestaaende Love tillade dem.
Saadanne Loves Varighed er, medmindre de selv anderledes
bestemme, uafhængig af Finantsaaret.

I Sverige kan Kongen i Kraft af sin økonomiske
Lovgivningsmyndighed, som nys forklaret, vel fastsætte Gebyhrer for
Benyttelsen af offentlige Indretninger, men ikke paalægge
egentlige Skatter til særskilte Fonds eller Indretninger. S. R. F.
§ 73 siger nemlig, at ingen nye Paalæg, Udskrivning af
Mandskab eller af Penge og Varer maa oppebæres eller fordres uden
Rigsdagens frie Villie og Samtykke, meddelt paa den Maade,
som forhen er nævnt. At denne Paragraf, uagtet det sidste
temmelig vildledende Tillæg, ikke blot omfatter saadanne
Præstationer, der indgaa i Statsregleringen, fremgaar deraf, at den
omhandler Udskrivning af Mandskab. Skal der i Sverige paalægges
Skat til Fordel for en særskilt Korporation, Indretning eller
Kasse, maa det altsaa ske ved Beslutning, fattet af Kongen og
Rigsdag i Forening, eller med Hjemmel af saadan Beslutning.
Exempler herpaa ere ikke alene de almindelige Kommunal-

1 Aschehoug, II, 135.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free