Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
§ 27- Statens Ejendomme.
Formuesgjenstande i det væsentlige intet andet, end hvad der
maa gjælde om de øvrige.
N. G. § 19 gaar ikke ud paa at tillægge Storthinget
Myndighed til at bestemme, hvorledes Statens Ejendomme skulle
anvendes og bestyres, men forudsætter, at det har saadan
Myndighed. Denne er i Norge ligesom i Danmark indeholdt i
den lovgivende Magt. Storthinget plejer imidlertid ogsaa paa
anden Maade end gjennem Lovbeslutninger at opstille Regler
om Statsejendommes Forvaltning. Dette sker undertiden paa
den Maade, at Storthinget, naar det bevilger de til Driften af
en Statsejendom fornødne Midler, som Betingelser for
Bevilgningen opstilles’ nærmere Forskrifter om, hvorledes Ejendommen
skal drives, anvendes eller bestyres. Vil Kongen benytte
Bevilgningen, maa han da iagttage de den vedføjede Betingelser,
forsaavidt de ikke som grundlovstridige maatte kunne sættes ud
af Betragtning. Disse Betingelser gjælde kun, saalænge
Bevilgningen varer, og bortfalde altsaa, naar Storthinget giver en ny
Bevilgning uden at gjentage dem.
Dels bruger Storthinget ogsaa udenfor Udøvelsen af dets
bevilgende Myndighed af og til gjennem almindelige
Pienar-beslutninger at give staaende Forskrifter om Statsejendommes
Anvendelse og Bestyrelse. Nogen Hjemmel hertil har ikke
Storthinget hverken i Grundloven eller engang i de hidtil
vedtagne Reglementer. Mod Fremgangsmaaden er der dog ingen
væsentlig Indvending at gjøre, naar det erkjendes, at disse
Beslutninger, forsaavidt de indeholde Paalæg, ikke blotte
Bemyndigelser for Administrationen, tiltrænge kongelig Sanktion.
Men det har oftere været paastaaet, at denne altid er overflødig.
En saadan Paastand er ikke blot uforenelig med N. G. £>§ 80
og 82, men leder ogsaa til særdeles urimelige Resultater. Medens
nemlig Storthinget ikke kan give Regler om Driften af private
Ejendomme uden gjennem Love, der maa forelægges Kongen til
Sanktion, skulde det, hvis hin Paastand var rigtig, kunne ordne
Driften af Statsejendomme eller Regalier ved staaende Forskrifter,
givne uden at indhente Kongens Samtykke og engang, uden at
han derom var hørt. Dette vilde være ganske ufornuftigt, thi
Kongen er ifølge hele sin Stilling ligesaameget Repræsentant for
selve Statens som for Individernes Interesser, og Regjeringen
bør selvfølgelig høres, inden der træffes endelig Beslutning om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
