Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bevilgningernes retlige Natur i Sverige.
293
staltning, han har tilkjendegivet ved Hjælp heraf at ville træffe,
og kanske endnu mere, naar Kongen paa Rigsdagens Anmodning
har udfærdiget en økonomisk Lov, som tilsiger visse Personer
bestemte Rettigheder f. Ex. K. K. 29 Maj 1874, der berettiger
Lærere ved visse private Skoler, naar de senere ansættes ved
Statens Skoler, og der da bliver Spørgsmaal om Lønstillæg for
dem, til at regne sig Tjenestetiden ved de private Skoler tilbedste.
Begge Statsmagter have i saadanne Tilfælde forenet sig til en
statsretlig Handling, som ingen af dem ensidig kan fratræde eller
omgjøre. Ligesom Kongen klarligen ikke paa egen Haand kan
foretage nogen væsentlig Forandring i den Statsindretning, han
med Rigsdagens Hjælp har istandbragt,1 saaledes kunne kommende
Rigsdage ikke ensidigen inddrage de til dens Opretholdelse
fornødne Bevilgninger. Sker dette, maa det følgerigtigen antages,
at Kongen kan bestemme, at Beløbet fremdeles skal udbetales.
Den svenske statsretlige Praxis er i det heromhandlede Stykke
noget vaklende. Paa den ene Side har Rigsdagen sædvanligvis,
naar den har bragt Ophævelsen af en Indretning, Lov eller
Aftale paa Bane, anholdt om, at Kongen vilde give sit Bifald dertil,
og under Forudsætning deraf for sin Del besluttet at inddrage
eller nedsætte det dertil bevilgede Anslag.2 Men der findes
enkelte Exempler paa, .at Rigsdagen uden Tilføjelsen af hine
Ord for sin Del har inddraget deslige Anslag, og endog
Exempler paa, at Kongen har fundet sig deri, medens han i andre
Tilfælde har nægtet Rigsdagen Ret til en saadan ensidig
Afgjørelse og endog bestemt, at Udgifterne fremdeles skulde
udbetales. Der savnes heller ikke Exempler paa, at Rigsdagen
har ladet saadanne Handlinger fra Kongens Side passere.3
Overhovedet har man ved gjensidig Imødekommenhed ikke blot fra
Kongens, men ogsaa fra Rigsdagens Side hidtil undgaaet enhver
alvorlig Strid om dette vanskelige Spørgsmaal.
13. I Sverige forstaas S. R. O. § 39 saaledes, at
Stats-utskottet kan foreslaa nye Bevilgninger, og da Paragrafen ikke
1 Rydin II, Afd. i, Side 263—284 og 304—306.
2 Rydin II, Afd. 1, Side 281.
:i Naumann IV, 76—85; Rydin II, Afd. 1, Side 306 Noten; Iljärne i Svensk
Tidsskrift 1S74, 386—396, samt Rydin om 1809—10 års rigsdags statsrätliga
betydelse, Upsala 1875—1876.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
