Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
§ 32- Statstjenestens Ordning.
at beregne sig saa høj Diæt- og Skyssgodtgjørelse, som efter
en rigtig Fortolkning af Lovens Bud tilkom ham.1
Undertiden tillægger Lovgivningen underordnede
Embedsmænd Myndighed til at afgjøre visse i Lovbudet nærmere
bestemte Anliggender efter et mere eller mindre frit Skjøn. Ved
Anvendelsen af et saadant Lovbud kan der opstaa Spørgsmaal
ikke blot om, hvorledes det rettelig skal forstaas, men ogsaa
om hvorledes det hensigtsmæssig skal iværksættes, f. Ex.
hvor det er overladt Overøvrigheden at besætte en vis
Bestilling, eller med Iagttagelse af et eller flere Vilkaar, men forøvrigt
efter frit Skjøn at meddele Bevilgninger af et vist Slags. Ogsaa
i saadanne Tilfælde maa Kongen vistnok, forsaavidt det er
nødvendigt til den offentlige Tjenestes Fremme og foreneligt med
Lovens Øjemed, kunne give nærmere Forskrifter angaaende
dennes Gjennemførelse, selv om han derved indskrænker de
Tjenestemænd, der have at iværksætte Loven, i Anvendelsen af
deres skjønsmæssige Myndighed. Saaledes maa Kongen kunne
bestemme, at der i visse Bestillinger kun maa ansættes Mænd,
ikke Kvinder, eller kun Personer, som have Indfødsret eller have
opnaaet Myndighedsalderen. Ligeledes maa han kunne
foreskrive, hvorvidt de skulle ansættes paa Opsigelse, eller saaledes
at de alene kunne fjernes efter Dom o. s. v. Herom har der
dog i Norge været Tvivl. Derimod kan Kongen efter norsk
Opfatning i saadanne Sager ikke foreskrive Tjenestemanden, hvad
han skal gjøre i et foreliggende enkelt Tilfælde.2
11. Lovgivningen kan altid forbeholde Kongen Adgang
til at omgjøre enhver Beslutning, nogen af Statens Tjenestemænd
har fattet. At tillægge Kongen en saadan Ret vilde imidlertid
i mange Forhold være urimeligt og er ingen grundlovsmæssig
Nødvendighed, undtagen i de Sager, hvor den Tjenestemand,
som har afgivet Beslutningen, selv kan forandre den. Dertil
mangler han Adgang overalt, hvor der ved Bestemmelsen er
hjemlet nogen Person eller Korporation en vis Rettighed. Har
Magistraten meddelt nogen et Borgerskabsbrev, kan ligesaalidt
1 Holcks Statsforvaltningsret, Side 45; Matzen, III, 180—181. Aschehoug,
II, 250—253. En afvigende Lære er fremsat af Brandt i en Afhandling,
Stats-tjenernes Forhold til Konge og Ståt, i Nyt norsk Tidsskrift for 1884, 370 ff.
2 Aschehoug, II, 257.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
