Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§35- Krigsmagten.
365
§ 35.
Krigsmagten.
1. Den svenske Krigsmagt er organiseret paa en
ejendommelig Maade. Der haves en staaende Armé, dels af hvervede,
dels og fornemmelig af inddelte Tropper. Hine udgjorde i 1879
et Antal af omtrent 8500, disse 26500 Mand.
Det nuværende Inddelingsværk opkom derved, at Karl XI
afsluttede Kontrakter med Stæderne og Landsbygderne, hvorved
de forpligtede sig til at stille menige Krigsfolk, Infanteri, Kavalleri
og Matroser (båtsmän) mod at blive fri for Udskrivning. En rote,
som i Almindelighed bestaar af to eller flere Gaarde (hemman),
stiller en Soldat, giver ham en Husmandsplads (torp) til Bolig
og Underhold og yder desuden Bidrag til hans Løn og
Beklædning. Er det en Rytter, disse hemman have at stille,
skaffe de ham tillige Hest. De kaldes da et rusthåll. Denne
Byrde, der væsentlig falder paa Bondestanden, har længe været
denne forhadt, og i 1885 er det (se ovenfor Side 257) vedtaget,
at Statskassen skal godtgjøre Rust- og Roteholderne 30 % af den
aarlige Pengeværdi, hvortil deres Ydelser ere anslaaede. I 18121
oprettedes desuden den saakaldte bevaring, der bestaar af alle
tjenstdygtige Mandskaber i Alderen fra 21 — 26 Aar, og hvoraf
de to yngste Aarklasser hvert Aar øves. Dette Mandskab
kan af Kongen indkaldes til Tjeneste i Krig, eller naar det
forøvrigt behøves til Rigets Forsvar. Det kan anvendes enten
til Forstærkning af Arméens eller Flaadens Afdelinger eller
organiseres i særskilte Korpser under særegne Befalingsmænd.
Inddelingsværket omhandles i .S. R. F. § 80, som siger, at
Krigsmagten til Hest og Fods saavel som Baadsmandsholdet af
Rotering og Inddeling forbliver ved de med Landet og Stæderne
oprettede Kontrakter og Inddelingsværk, hvilke i sine Hovedtræk
skulle forblive urokkede, indtil Kongen og Rigsdagen finde det
fornødent i Fællesskab at gjøre nogen Forandring deri, og kan
ingen ny eller forøget Rotering finde Sted uden gjennem Kongens
og Rigsdagens samstemmige Beslutning. Ligeledes forbyder S.
1 Naumann, II, 116–11S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
