Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefriheden i Danmark.
395
af Trykkefriheden. Dette er sket ved Loven af 3 Januar 1851,
§ 4, som intet Sidestykke har i den gjældende norske Lovgivning.
Under hvilke Betingelser Indholdet af et Skrift bliver
strafbart, er i Danmark helt og holdent overladt Lovgivningen, som
ligeledes kan bestemme, hvem der skal staa for Ansvaret, hvori
dette skal bestaa og hvorledes det skal gjøres gjældende mod ham,
kun at saadant altid maa ske ved Domstolene. Endelig giver
Lovgivningen efter eget Forgodtbefindende Regler ogsaa om
Adgangen til at drive Boghandel og Bogtrykkeri.
Den danske Presselovgivning indeholder noget mere Værn
for Privatmand end den norske eller svenske. Den sætter nemlig
Straf for trykte Meddelelser om personlige og huslige Forhold,
der krænke Privatlivets Fred, og den berettiger enhver
Privatmand, der anser sig fornærmet i et periodisk Skrift eller ønsker
at berigtige ham vedkommende Meddelelser i Skriftet, til at
fordre optagen i dette uden Betaling en Bekjendtgjøreise om
Sagsanlæg i Anledning af Angrebet saavel som om Sagens
Udfald eller en Henvisning til en Berigtigelse i et andet Skrift, Lov
3 Januar 1851 §§ 10 og 11.
Domfældelse medfører efter dansk Ret kun Konfiskation af
Skriftet, naar dette indeholder Forbrydelser mod Forfatningen,
Statsmagterne, fremmede Magter, Sædeligheden eller Spot med
noget i Riget bestaaende Religionssamfunds Trocslærdomme eller
Gudsdyrkelse. Hvorvidt foreløbig Beslaglæggelse kan finde Sted,
er ikke sagt, men antages, selvfølgelig dog kun efter
Rets-kjendelse, D. G. § 81.
Hverken den norske eller den danske Ret fritager den, som
skriver i Aviser, for Ansvaret. I Danmark bliver den, der paa
Skriftet har navngivet sig som Forfatter, i Norge den, som bevises
at være det, ansvarlig. Kan Forfatteren ikke drages til Ansvar,
paahviler dette Udgiveren, dernæst Forlæggeren, efter ham
Forhandleren og efter dansk Ret tilsidst Bogtrykkeren, saaledes at den
fjernerestaaende først hefter, naar den nærmere staaende ikke
kan rammes, se norsk Straffelov af 20 Aug. 1842, Kap. 25,
dansk Presselov af 3 Januar 1851, § 3.
Den svenske Regjeringsform har ikke anset det fornødent
at indtage Bestemmelser, der hjemle Borgerne Ret til at danne
Foreninger og holde Forsamlinger, og det uagtet Kongen i Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
