Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsamlings- og Foreningsfriheden.
397
D. G. § 88: «Borgerne have Ret til at samle sig
ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at
overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar
«der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.» 1 Ved
en Forsamling menes her ikke en tilfældigvis sammenstimlet
Mængde, thi Politiet behøvede selvfølgeligt ikke Grundlovens
Tilladelse til at indfinde sig der. Hvad der menes, er Møder,
som afholdes i bestemt Øjemed. Offentlig er en Forsamling,
hvortil alle og enhver i Gjerningen om end ikke i Formen
have Adgang, frit eller mod Betaling. Paragrafen har kun
til Hensigt at værne Forsamlingsfriheden mod vilkaarlige
Indgreb fra den udøvende Magt, navnlig fra Politiets Side, ikke
at hjemle Borgerne nogen af Lovgivningen uafhængig Ret til
at holde private eller offentlige I^orsamlinger under Tag i
hvilketsomhelst Øjemed. Thi, som den foregaaende Paragraf
viser, har Lovgivningen grundlovmæssig Adgang til ubetinget
eller betingelsesvis at forbyde Foreninger i Øjemed, den finder
skadelige for Samfundet, medmindre Øjemedet er Gudsdyrkelse,
D. G. § 76. Lignende Ret maa Lovgivningen have med Hensyn
til blotte Forsamlinger. Den kan altsaa f. Ex. gjøre Adgangen
til at holde offentlige Baller eller Maskerader afhængige af
Politiets Tilladelse. D. G. §§ 87 og 88 ere ifølge D. G. § 94
kun anvendelige paa Krigsmagten med de Indskrænkninger,
Militærlovgivningen medfører.
§ 40.
Grundlovens Beskyttelse af Personligheden.
1. Baade Norges og Danmarks Grundlove indeholde
Forskrifter til Beskyttelse af Individets personlige Ukrænkelighed.
N. G. § 99 siger: «Ingen maa fængslig anholdes uden i
lov-«bestemt Tilfælde og paa den ved Lovene foreskrevne Maade.
-For ubeføjet Arrest eller ulovligt Ophold staar vedkommende
«den fængslede til Ansvar.» De Lovbud, som bestemte, i hvilke
Tilfælde Anholdelse eller Arrest kunde finde Sted, vare allerede
paa Grundlovens Tid forældede og tildels afløste af uskrevne,
1 Holck, IT. 356 -361; Matzen, III, 340—350.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
