Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 § 44- Nationalrepræsentationens Tilsyn med Statsstyreisen.
opgivne Begivenheder. Men Konstitutionsutskottet har ingen
Ret til at offentliggjøre disse Protokoller, Trykkefrihedsforordn.
§ 2, Nr. 4. De blive saaledes ikke tilgængelige for andre
Rigsdagsmænd end dem, som have Sæde i Konstitutionsutskottet.
Udskrift af dettes egen Forhandlingsprotokol kan ikke fordres
af nogen, men vel frivilligen meddeles af Utskottet.1
Ifølge S. R. O. § 39 skal Statsutskottet granske Statens
Regnskaber, efterat disse have været gjennemgaaede af Rigsdagens
Revisorer, S. R. O. § 72.
Endelig bestemmer S. R. O. § 46, at ethvert Utskott, som
finder det nødvendigt at indhente skriftlige eller mundtlige
Oplysninger af nogen Embedsmand eller noget Embedscollegium,
ved sin Formand kan henvende sig til den af Kongen dertil
forordnede Statsraad, med Anmodning om, at han vil udvirke
Kongens Befaling til vedkommende om at afgive de æskede
Oplysninger. Det staar vistnok i Kongens Magt at negte at
meddele en saadan Befaling, men dette vil ikke lettelig ske. Til
Statskontoret kan ethvert Utskott ifølge S. R. O. § 46 henvende
sig umiddelbart med Forlangende om Oplysninger angaaende
Statsværket, hvilke Oplysninger ikke kunne negtes.
Ad disse Veje eller gjennem mundtlige Forespørgsler til
Statsraadets Medlemmer under deres Nærværelse i Kamrene
erholder ogsaa den svenske Rigsdag eller dens Utskott i
Virkeligheden alle for Udførelsen af dens Hverv fornødne Oplysninger.
Navnlig fortjener det at udhæves, at det svenske
Konstitutions-utskotts ligesom den norske Protokolkomités Granskning strækker
sig til alle i Statsraadsprotokollerne antegnede
Regjeringshand-linger. Da nu al Regjeringsmyndighed i Sverige maa udøves af
Kongen i Statsraadet og ikke som i Norge kan henlægges til
enkelte Departementer, bliver den konstitutionelt nødvendige
Kontrol i Sverige paa en vis Maade mere omfattende end i
Norge. En anden Forskjel er, at den konstitutionelle Kontrol i
Sverige til en vis Grad kan strækkes til de militære
Kommando-sager og de i det saakaldte ministerielle Statsraad førte
Protokoller. Paa den anden Side er, som vi senere skulle sé, den
konstitutionelle Kontrol med Statsregnskaberne i Norge mere
indgaaende, end den i alt Fald hidtil har været i Sverige.
1 Naumann, IV, 352.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
