Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiltalemyndigheden i Sverige.
447
disse Paragrafer paalægger Statsraadets tilstedeværende
Medlemmer under Ansvar for sine Raad, saaledes som S. R. F.
§§ 106 og 107 bestemme, at udtale og forklare sine Meninger
til Protokols, dog med Forbehold for Kongen alene at beslutte.
Skulde Kongens Beslutning aabenbart stride mod Rigets Grundlov
eller almindelige Lov, saa paaligger det Statsraadets Medlemmer
at gjøre kraftige Forestillinger derimod, jvfr. S. R. F. §§ 33,
35 °S 65. Den, som ikke har anført afvigende Mening til
Protokols, er ansvarlig for Beslutningen, som om han havde
raadet Kongen til at fatte samme.
Derimod er den Raadgiver, som har protesteret, i
Almindelighed fri for Ansvar. Herfra gjøres alene Undtagelse for den
Minister, som har at foredrage Sagen, kontrasignere og expedere
Kongens Beslutning. Efter S. R. F. § 38 er denne Minister
for det første ansvarlig for Expeditionen Overensstemmelse med
Protokollen. Dernæst foreskriver Paragrafen, at den foredragende,
hvis han finder Kongens Beslutning stridende mod
Regjerings-formen, skal gjøre Forestilling derom i Statsraadet. Hvis Kongen
ikke desto mindre forlanger, at saadan Beslutning skal
udfærdiges , saa er det den foredragendes Ret og Pligt at nægte
Kontrasignation, og til Følge deraf skal han nedlægge sit
Embede, hvilket han ikke igjen maa overtage, førend Rigsdagen
har prøvet og billiget hans Forhold.
Den foredragende Statsraad pligter kun at nægte
Kontrasignation, naar Kongens Beslutning strider mod selve
Regjerings-formen, ikke naar den strider mod den almindelige Lovgivning
eller engang mod de øvrige Grundlove f. Ex.
Trykkefriheds-forordningen, se Ansv. Lov af 10 Febr. 1810 § 8, som endog
knytter Ansvaret til den Betingelse, at Beslutningen strider mod
Regjeringsformens bogstavelige Forskrift. Det er altsaa i Tanken
en Mulighed, at Kongen fatter, faar expederet og udført en
Beslutning, for hvilken ingen af hans Raadgivere er ansvarlig,
nemlig hvis de alle have protesteret mod den, og S. R. F.
§ 38 ej kan anvendes mod den foredragende, fordi Beslutningen
ikke strider mod Regjeringsformen. Dette Hul i den
konstitutionelle Ansvarlighed er i Sverige dog næppe engang af stor
theoretisk Betydning, thi næsten enhver Rigsdagen tilkommende
Rettighed har Hjemmel i Regjeringsformen, og desuden opstiller
denne i § 16 Forbud, som give Individets vigtigste Rettigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
