Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 18. Skilsmissedommens Virkninger.
43
var Ventetiden ifølge Fr. 1750 kun tre Aar, men dette er nu
uden Betydning, da Fortabelse af Æreretten er saa godt som
fuldstændigt afskaffet.
6) Naar den ene Ægtefælle dømmes til Landsforvisning eller
Fredløshed, D. L. 3-16-16-6 og 7, og N. L. 3-18-16-6 og 7,
svensk Fr. 1810. Disse Bestemmelser ere dog paa Grund af
de nævnte Straffes Bortfald for Tiden uden Betydning.
7) Naar den ene Ægtefælle efterstræber den andens Liv eller
tilføjer den livsfarlige Legemskrænkelser. At dette er en
Skilsmissegrund, udtales vel kun udtrykkeligt i den svenske Fr. 27 April
1810, men antages dog ogsaa i Danmark og Norge.
8) Efter svensk Ret, naar den ene Ægtefælle i tre Aar har
lidt af uafbrudt og ulægeligt Vanvid, Fr. 27 Apr. 1810. Efter
dansk og norsk Ret kan dette ikke bevirke Skilsmissedom,
D. L. 3-16-16-5, N. L. 3-18-16-5.
§ 18. b. Skilsmissedommens Virkninger.
Skilsmissedommens Virkninger1 indtræde strax ved Dommens
Afsigelse, og dette gjælder navnlig ogsaa i Sverige, uagtet
Parterne der, forsaavidt de høre til Statskirken, efter Dommen
skulle tage Skilsmissebrev ved Domkapitlet.2
Ved Skilsmissen ophører Ægtefællernes indbyrdes personlige
Forhold fuldstændigt, derunder Mandens Husbondsret og
Maals-mandsret over Hustruen. Underholdningspligten bortfalder,
dog vedbliver den i Sverige i et enkelt Tilfælde, nemlig
naar Skilsmisse er skeet paa Grund af den ene Ægtefælles
Vanvid, Fr. 27 Apr. 1810. Den fraskilte Hustru har samme
Myndighed som en Enke3, jvfr. norsk I.. 11 April 1863 § i; hun
beholder den Rang og Stand, som Manden havde, da Skilsmissen
skete. I Danmark og Norge vedbliver den fraskilte Hustru at
bære Mandens Navn, hvorimod hun i Sverige plejer at
gjenoptage sit tidligere Navn. Den uskyldige Ægtefælle staaer det frit
for at indlade sig i nyt Ægteskab, og det Samme gjælder i
Reglen for den, hvis Brøde har forvoldt Skilsmissen. Kun for den,
1 Scheel p. 297 og 304, Gram p. 1S4, Collett p. 225, Schrevelius p. 133.
Om de i Skilsmissesager gjældende særlige processuelle Regler, der navnlig
tilsigte at skaffe Sikkerhed for den paastaaede Skilsmissegrunds Virkelighed, maa
henvises til Processen.
2 Jfr. Jur. for. tidsskr. 11 p. 86.
3 Olivecrona p. 272 Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
