Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
§ 22. Forældre og uægte Børn.
§6. — De ægte Børns statsborgerlige Stilling afhænger i flere
Henseender af Faderens.
Om de ægte Børns Arveret og Forældrenes efter dem, om
Giftemandsret, Værgemaal m. m. er talt eller vil blive talt
andetsteds.
§ 22. Om Forholdet mellem Forældre og uægte Børn.1
De i forrige § omtalte Rettigheder og Pligter finde, naar
bortsees fra Arveretten, i det Væsentlige ogsaa Sted med Hensyn
til uægte Børn. Om disse gjælder det imidlertid, at det nærmest
kun er Moderen, hvem Opdragelsesretten og Opdragelsespligten
samt Forældremagten tilkommer og paahviler, medens Faderen
kun har den Pligt at yde Bidrag til Barnets Underhold, jvfr. norske
Fattigl. 6 Juni 1863 § 4 og norsk L. 1 Aug. 1821. I Sverige
ansee dog Nogle det for tvivlsomt, om ikke Faderen har Ret
til at tage det uægte Barn til sig til Underhold og Opdragelse,
men i Danmark og Norge kan dette ikke skee uden Moderens
Samtykke, saalænge hun paa tilbørlig Maade drager Omsorg for
Barnet, dansk-norsk Fr. 30 Maj 1794 og norsk L. 1 Aug. 1821 § 6.
Naar Faderen undslaaer sig for at betale Underholdningsbidrag,
idet han nægter Paterniteten, er han i Danmark og Norge pligtig
at fralægge sig Faderskabet med Ed, selv om Moderen ikke kan
anføre noget til Bestyrkelse af sin Paastand om, at han er Faderen,
D. L. 6-13-5, norsk L. 1 Aug. 1821, og i Sverige er det
sædvanligt at paalægge ham Ed, naar noget, skjøndt ikke fuldt,
Bevis for Samlejet er tilvejebragt. 2 I Norge kan det ved
Øvrighedens Resolution paalægges den opgivne Barnefader at frie sig
ved Ed, uden at Retssag behøves, L. 1 Aug. 1821 § 5, men
i Danmark og Sverige maa Søgsmaal anlægges. Hvis den sigtede
1 Scheel p. 423, Gram p. 234, Collett p. 302, Schrevelius p. 158 og I p. 71,
R. Lagus: Om oäkta barns rättsförhållande till familjen. Afhandling ur den
Ger-maniska ratten, särskildt med afseende å Sveriges Lagar. Helsingfors 1858.
* Naar Flere have havt Samleje med Kvinden til en saadan Tid, at Barnet
lige saa godt kan være den enes som den andens, antages det i Danmark og
Norge, at de alle skulle udrede Underholdningsbidrag, dog tilsammen ikke mere
end en enkelt Barnefader. I Sverige synes Meningerne mere delte, jvfr.
Schrevelius p. 159. Nordling p. 91 bemærker, at man ikke plejer at tillade den
opgivne Barnefader at føre Bevis for, at Flere have havt Omgang med Kvinden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
