- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
63

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 25. Umyndige paa Grund af Ungdom.

63

Efter D. L. 3-17-34 og 38 ere Mænd myndige under
Kurator, naar de have fyldt atten Aar, og fuldmyndige med det fyldte
25de Aar, hvorhos der forinden sidstnævnte Alder kan gives dem
Bevilling til at være fuldmyndige. 1 Samme Regel gjaldt tidligere
i Norge, N. L. 3-19-34 og 38, men ifølge L. 27 Marts 1869 er
Fuldmyndighedsalderen nu 21 Aar, medens Myndighed under
Kurator ligesom forhen indtræder med det fyldte attende Aar.

I Sverige ere Mænd myndige, naar de have fyldt 21 Aar,
19: i Ä. B.

Ugifte Kvinder vare forhen altid umyndige uden Hensyn til
Alder, D. L. 3-17-38, N. L. 3-19-38, Sv. L. 19: 2 Ä. B., men
dette er nu forandret. I Danmark er det ved L. 29 Dec. 1857
bestemt, at ugifte Kvinder ligesom Mænd blive myndige under
Kurator og fuldmyndige, naar de fylde henholdsvis 18 og 25
Aar." I Norge gav først L. 16 Juli 1845 ugifte 25aarige
Kvinder samme Myndighed som i8aarige Mænd, derpaa har L.

II April 1863 tillagt Kvinder Myndighed under Kurator og
Fuldmyndighed ligesom Mænd henholdsvis med det fyldte 18de og
25de Aar, og endelig sætter L. 27 Marts 1869 21 Aar som
Fuldmyndighedsalderen saavel for dem som for Mænd. L. 27 Marts
1869 § 3 bestemmer vel, at den fuldmyndige ugifte Kvinde
(saavelsom Enker, fraseparerede og fraskilte Hustruer) kan fordre sig
beskikket en Lavværge, som naar hun ønsker det, skal raade
og veilede hende ved Afgjørelsen af Formueanliggender, men
herved taber hun intet af sin Myndighed, og den nævnte Lov
udtaler udtrykkeligt, at hun ogsaa er bundet ved Forpligtelser,
som hun uden saadan Bistand har overtaget. I Sverige blev den
ugifte Kvinde ved Fr. 15 Juni 1858 gjort myndig med det fyldte
25de Aar, dog kun hvis hun selv ønskede at være myndig og
derom gjorde Anmeldelse til Retten, men ifølge L. 16 Nov. 1863
opnaaer den ugifte Kvinde nu uden videre Myndighed med det
25de Aar, medmindre hun frasiger sig Myndigheden ved en til
Retten afgivet Erklæring.

Enker, fraskilte og fraseparerede Hustruer ere fuldmyndige

1 Scheels Personret p. 220.

2 Ifølge D. L. 1-23-9 kunne de dog ikke være Borgen i kriminelle Tilfælde.
Den tilsvarende Bestemmelse i N. L. 1-21-9 er ophævet ved L. 27 Marts 1869 § 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free