Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 27. Fødte Værger.
69
den Regel, at saalænge Umyndiggjørelsesdekretet ikke er
tinglæst, kommer Umyndiggjørelsen ikke i Betragtning overfor den,
som i god Tro har kontraheret med den Umyndiggjorte, og den
med ham indgaaede Retshandel er altsaa under disse Betingelser
fuldgyldig. Undladelse af at bekjendtgjøre
Umyndiggjørelsesdekretet i Aviserne har derimod ikke saadan Virkning, jvfr. dansk
PI. 10 Apr. 1841 §§ i og 4.
I. Værgemaal i snævrere Forstand.
§ 27. De forskjellige Arter af Værger.1
a. Fødte Værger. Den Umyndiges’ Slægt er berettiget og
forpligtet til at overtage Værgemaal i følgende Orden: Først
den Umyndiges Fader, derpaa hans Broder. Blandt flere Brødre
gaaer den ældre foran den yngre, Fuldbrødre foran Halvbrødre,
og Halvbrødre paa fædrene Side foran Halvbrødre paa mødrene
Side. Derefter kommer Farfader, Morfader, Farbroder,
Morbroder og derpaa den i Grad nærmeste af de andre Slægtninge2,
fædrene Slægt fremfor mødrene, D. L. 3-17-2, N. L. 3-19-2,
Sv. L. 20: i til 4 A. B. Efter svensk Ret skal Faderen, naar hart
indgaaer nyt Ægteskab, indhente de nærmeste mødrene Frænders
Raad i Sager, der angaae Barnets Velfærd, 20: 1 A. B. Kvindelige
Slægtninge ere udelukkede fra at være Værge med Undtagelse
af den Umyndiges Moder. Denne er efter Faderens Død
berettiget, men ikke forpligtet, til at beholde Børnenes Gods under
sit Værgemaal, saalænge hun forbliver i Enkestand, dog skulle
Børnenes fødte eller satte Værger føre Tilsyn med hendes Bestyrelse,3
D. L. 3-17-14, N. L. 3-19-14, Sv. L. 20: 2 Ä. B. I Sverige
1 Scheel p. 529, Gram p. 279, Deuntzer Personret p. 52, Collett p. 382,
Schrevelius p. 331, Nordling p. 311.
2 I Danmark og Norge plejer man at antage, at Oldeforældre, Brodersønner
og Søstersønner ere aldeles udelukkede, da de ikke udtrykkeligt ere nævnte i
Værgelisten i D. L. 3-17-2, N. L. 3-19-2, og ere lige saa nære som de nævnte,
se derimod Deuntzer p. 52.
I Danmark og Norge er Enkens Ret til Værgemaal blevet uden
Betydning efter de senere Bestemmelser om Hensidden i uskiftet Bo, jfvr. herom
Arveretten § 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
