- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
85

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 31 • Lavværgemaal.

85

værge er urolig og foraarsager Enken unødige Trætter, kan
den forbyde hende at bruge hans Raad og forordne hende en
anden god Mand. Denne beskikkede eller saakaldte «faste»
Lavværge kan Enken ikke afskedige, og hun er bundet til at
indhente hans Raad i alle magtpaaliggende Sager og hans
Medunderskrift til Vitterlighed ved Underskrivelsen af Dokumenter.
Indgaaer hun vigtigere Formueretshandler eller skriftlige
Kontrakter uden saadan Raadførsel eller Medunderskrift, ere de
uforbindende for hende. Den faste Lavværge kan saaledes hindre
skriftlige Retshandlers Indgaaelse ved at nægte sin
Medunderskrift, men mundtlige Forpligtelsers Stiftelse staaer det ikke i
hans Magt at afværge, da det i saa Henseende kun er
foreskrevet, at Enken skal raadspørge ham, men ikke, at hun skal
følge hans Raad. Til mindre vigtige mundtlige Retshandler
behøver Enken ikke at indhente den faste Lavværges Raad. Det
Øvrighedsdekret, hvorved en fast Lavværge beskikkes, skal for at
have Virkning overfor den Trediemand, som er uvidende om
Lavværgens Beskikkelse, tinglæses ved Enkens Værneting og den Ret,
hvorunder hendes faste Ejendomme ligge. Det skal endvidere
bekjendtgjøres i Aviserne, men Forsømmelse heraf svækker ikke
Dekretets juridiske Virkning, naar det behørigt er tinglæst, PI.
10 April 1841. Der er forøvrigt intet til Hinder for, at en Enke,
hvad enten hun har eller ikke har fast Lavværge, kan
umyndiggjøres, naar de almindelige Betingelser herfor foreligge. — Det
Anførte gjælder paa samme Maade om fraseparerede og fraskilte
Hustruer.

I Norge ere de tilsvarende Bestemmelser i N. L. 3-19-41
og 42 ophævede for Enkers Vedkommende ved L. 11 Apr. 1863.
Derimod bestaaer 3-19-42 endnu for den Hustrus Vedkommende,
som bestyrer Fællesboet med en af Øvrigheden beskikket
Lavværge, naar hendes Mand er forsvundet, L. 12 Okt. 1857 § 3,
og i analoge Tilfælde. Saadan Hustrus Habilitet er indskrænket
paa samme Maade som den Enkes, der i Danmark har faaet fast
Lavværge. L. 27 Marts 1869 giver saavel Enker som fraskilte
og fraseparerede Hustruer og myndige ugifte Kvinder Ret
til af den Øvrighed, der udnævner Kuratorer, at begjære
en Person beskikket til Raadgiver i Formueanliggender, og
denne benævnes Lavværge, men herved formindskes den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free