- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
94

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

§ 2. Arvegangsordenen.

Forældre og første Sidelinie. Leve begge Forældrene, arve de
hver Halvdelen af den Afdødes Formue,1 dog bliver der
selvfølgelig ikke Spørgsmaal om virkelig Deling mellem dem, hvis
og saalænge som de leve i Formuefællesskab. Er en af
Forældrene død, gaaer den Halvdel, som vilde have tilkommet den,
til dens Afkom, altsaa til Arveladerens Søskende (enten
Fuldsøskende eller Halvsøskende gjennem den afdøde af Forældrene)
og deres Afkom. Har den afdøde af Forældrene ikke efterladt
sig Afkom, arver den efterlevende af Forældrene det Hele.
Hvis begge Forældre ere døde, tilfalder hele Arven
Arveladerens Søskende og deres Afkom. Repræsentationsret («istadarätt»)
og Deling efter Grene (in stirpes) gjælder for denne Arveklasse
ligesom for Livsarvingernes. Er en af Søskendene død, træde
altsaa dens Børn i dens Sted og tage dens Lod, og saaledes
fremdeles nedad. Se dansk Arvefr. 1845 §§ 3-5, norsk Arvel.
1854 §§ 19-24, Sv. L. 3 : i til 3. Ä. B. (Fr. 19 Maj 1845).

I Henseende til de øvrige Slægtninges Arvefølge er der en
væsentlig Forskjel mellem dansk og norsk Ret paa den ene
Side og svensk Ret paa den anden Side. Efter dansk og norsk
Ret er nemlig det lineale Princip (Parentelprincipet), hvorefter
de to første Arveklasser ere ordnede, ogsaa gjennemført i de
fjernere Arveklasser, hvorimod disse efter svensk Ret væsentligt
ere bestemte ved Gradualprincipet.

Ifølge dansk og norsk Ret dannes saaledes tredie
Arveklasse af Bedsteforældre og deres Afkom (forsaavidt dette ikke
hører til en tidligere Arveklasse, altsaa anden Sidelinie), fjerde
Arveklasse af Oldeforældre og deres Atkom (tredie Sidelinie) og
femte Arveklasse af Tipoldeforældre og deres Afkom (fjerde
Sidelinie), dansk Arvefr. 1845 §§ 6-8, norsk Arvel. 1854
25-27. Saalænge nogen er til i en nærmere Arveklasse,
kan ingen af dem, der staae i en fjernere Klasse, arve, selv om
de ere nærmere i Grad, jvfr. den norske Arvel. § 7, og i hver
Arveklasse arves ligesom i de to første Klasser med
Repræsentationsret og Deling in lineas og in stirpes. Arven skal altsaa
f. Ex. i tredie Arveklasse først deles i to Dele, hvoraf den ene
tilfalder Bedsteforældrene paa fædrene Side, den anden Bedste-

Ere de ved Dom adskilte paa Grund af Hoer, arver i Danmark den
Uskyldige alene, se foran § i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free